Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Det ved vi om lastbilangrebet i Stockholm

Siden fredagens angreb i Stockholm har folk vist solidaritet med Sverige. Mandag holdes mindehøjtidelighed.

Flagene er på halv flere steder i København, og i Stockholm holdes mandag en mindehøjtidelighed for de fire ofre for fredagens lastbilangreb på en gågade midt i hovedstaden.

Her er et overblik over angrebet og dets følger:

  • Fredag klokken 14.53 bragede en lastbil ind i en folkemængde og et stormagasin i Drottninggatan i det centrale Stockholm.
  • En 39-årig mand fra Usbekistan er anholdt. Han er mistænkt for at sidde bag rattet i lastbilen, der ramte menneskemængden.
  • Den anholdte mistænkes for drab gennem terrorhandling, oplyser den svenske anklagemyndighed.
  • Søndag blev yderligere en person anholdt i forbindelse med angrebet. Der er umiddelbart ikke flere oplysninger om personen.
  • Udover de to er et antal personer fængslet. Politiet ønsker ikke lige nu at give for mange detaljer, men sagde søndag, at "omkring fem, knap fem" er tilbageholdt.
  • En taske med indhold, der kan bruges til at lave sprængstoffer, er fundet i lastbilen.
  • Den mistænkte usbeker er udvist af Sverige og har tidligere udtrykt sympati for "ekstreme organisationer", deriblandt Islamisk Stat.
  • Fire personer er dræbt i angrebet. De er alle identificeret. Der er tale om to svenskere, en brite og en belgier.
  • 15 blev kvæstet, flere alvorligt.
  • Svensk politi har afhørt over 500 mennesker og har gennemgået flere tusinde elektroniske spor i efterforskningen.
  • Efterforskningen fortsætter for fuld kraft, hvor blandt andet sikkerhedspolitiet Säpo, politiet og antiterrorenheden er involveret.
  • Der er forhøjet politiberedskab over hele Sverige. Det sket for at undgå yderligere angreb og skabe tryghed.
  • Sveriges statsminister, Stefan Löfven, oplyste søndag, at man vil styrke grænsekontrollen i foreløbig ti dage.
  • Søndag eftermiddag blev der afholdt en større mindehøjtidelighed, hvor flere tusinde mennesker var samlet.
  • Mandag klokken 11.30 til 12.15 er der mindehøjtidelighed i det centrale Stockholm. Der holdes klokken 12 et minuts stilhed.

Kilder: TT, SVT, Aftonbladet, Sveriges Radio, Expressen, den svenske anklagemyndighed, svensk politi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.