Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Det ved vi om eksplosionen i Sankt Petersborg

11 har mistet livet i en eksplosion mellem to metrostationer i den russiske millionby Sankt Petersborg.

En eksplosion i metroen lammede Sankt Petersborg mandag. Reuters/Stringer
En eksplosion i metroen lammede Sankt Petersborg mandag. Reuters/Stringer

Sankt Petersborg. En eksplosion ramte mandag eftermiddag mellem to metrostationer i den russiske storby Sankt Petersborg.

Her er et overblik over de foreløbige oplysninger:

* 11 er ifølge nyhedsbureauet AFP døde, og omkring 40 personer er kommet til skade. Tallet varierer dog meget. Seks af dem er angiveligt i kritisk tilstand.

* Syv døde på stedet, én på vej til hospitalet, og to døde på hospitalet af alvorlige brandskader.

* Eksplosionen fandt sted mellem de to stationer Sennaja Plosjtjad og stationen ved byens Teknologiske Institut.

* Videoer viser personer i metroen, som ligger på jorden, mens der er blod på gulv og vægge. Nogle modtager behandling, andre løber væk fra perronen gennem tyk røg.

* Andre billeder viser personer hamre på en af togvognene, hvor der muligvis befinder sig passagerer inde bagved.

* I alt 41 ambulancehold blev indsat i redningsaktionen.

* Der er fundet søm og andre skarpe genstande efter eksplosionen. Det stammer muligvis fra en hjemmelavet bombe.

* Endnu en bombe er blevet fundet i metroen ved stationen Plosjtjad Vosstanija. Den er ikke eksploderet og er desarmeret.

* Russiske myndigheder har efterlyst to personer i forbindelse med eksplosionen. De er mistænkt for at planlægge angrebene og placere de to bomber.

* De russiske myndigheder mistænker en 23-årig mand fra et centralasiatisk land for at stå bag eksplosionen. Der skal ifølge nyhedsbureauet Interfax være tale om en selvmordsbomber. Oplysningerne er endnu ikke bekræftet fra officielt hold.

* Den mistænkte havde ifølge russiske myndigheder forbindelse til radikal islamisme.

* En mand, som tidligere var mistænkt for at være indblandet i eksplosionen, har henvendt sig til politiet og sagt, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

* Efter eksplosionen lukkede alle metrostationer i byen, og samtlige personer blev evakueret fra byens stationer.

* Tre millioner bruger dagligt metroen.

* Sikkerheden er strammet i Sankt Petersborgs lufthavn Pulkovo.

* Ruslands præsident, Vladimir Putin, var selv i byen, der er hans fødeby. Han blev orienteret om situationen og udtalte, at et terrorangreb ikke kunne udelukkes.

* Eksplosionen bliver efterforsket som et terrorangreb.

* Der er erklæret en sørgeperiode på tre dage i Sankt Petersborg.

* Ruslands sikkerhedstjeneste har tidligere sagt, at den har forpurret terrorangreb på det offentlige trafiksystem i Moskva.

Kilder: Reuters, Interfax, RT, Tass, RIA, TT, dpa og BBC.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.