Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Det ved vi om angrebet i Stockholm

Mindst to personer har mistet livet, efter at en lastbil fredag er kørt ind i en folkemængde i Stockholm.

Fredag eftermiddag er en lastbil kørt ind i en folkemængde i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Få her et overblik over, hvad vi ved - og ikke ved - om angrebet:

* Klokken 14.53 kører en lastbil ind i en menneskemængde på Drottninggatan i den centrale del af Stockholm og fortsætter ind i indkøbscentret Åhlens.

* To mennesker skal have mistet livet. Ifølge det svenske nyhedsbureau TT er tre personer omkommet, men det svenske politi vil endnu ikke udtale sig om antallet af dødsofre.

Det er uvist, hvor mange tilskadekomne der er. Det svenske Säkerhetspolisen skriver, at der er tale om et "stort antal skadede" personer.

* Lastbilen, som gerningsmanden kørte i, skal være blevet stjålet i løbet af fredag.

* Al trafik i byen er lukket ned - inklusive tog og metro. Politiet opfordrer folk til at holde sig væk fra det centrale Stockholm.

Alle butikker langs Drottninggatan blev tidligere evakueret.

* Kort efter klokken 16 beretter flere medier, at en person er blevet anholdt. Det bekræfter Sveriges statsminister, Stefan Löfven.

* Löfven siger, at "Sverige er blevet angrebet". Han siger, at alt tyder på, at hændelsen er en "terrorhandling".

Der er indkaldt til et hasteråd i Riksdagen.

Kilder: Svenska Dagbladet, TT.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.