Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Det skal du vide om det franske præsidentvalg

Hvorfor er det franske valg vigtigt? Og hvad er det næste skridt, når vinderen er fundet? Få svarene her.

Frankrigs nye præsident overtager posten fra François Hollande (billedet) og forventes at blive indsat inden 14. maj (arkivfoto). Scanpix/Guillaume Souvant
Frankrigs nye præsident overtager posten fra François Hollande (billedet) og forventes at blive indsat inden 14. maj (arkivfoto). Scanpix/Guillaume Souvant

Paris. Centrumpolitikeren Emmanuel Macron og den EU- og indvandrerkritiske Marine Le Pen mødes søndag i den anden og afgørende runde i det franske præsidentvalg.

* Hvorfor er valget vigtigt?

Frankrig er eurozonens næststørste økonomi såvel som en militær og diplomatisk sværvægter. Som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har Frankrig vetoret.

Valgets anden runde er en direkte kamp mellem Macrons vision om mere EU og globalisering og Le Pens fjendtlighed over for EU og Nato.

* Hvordan vælges præsidenten?

Præsidenten vælges ved en direkte afstemning i en eller to runder.

Søndagens anden runde kommer, efter at ingen af de to kandidater opnåede et klart flertal blandt vælgerne i første runde.

* Hvad skete der i første runde?

Macron fik 24 procent af stemmerne mod Le Pens 21,3 procent. For første gang siden begyndelsen af Den femte Republik i 1958 blev Frankrigs traditionelle partier fra både højre og venstre elimineret i første runde.

* Hvordan fungerer valget?

I alt er 47,58 millioner mennesker registreret til at stemme. Landets 66.546 valgsteder åbner klokken otte søndag morgen. De fleste steder lukker klokken 19, mens de i Paris og andre store byer er åbne en time længere.

De første estimerede resultater kan komme allerede klokken 19.45.

* Hvad bliver næste skridt?

Den nye præsident overtager posten fra François Hollande og forventes at blive indsat inden 14. maj.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.