Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Den magtfulde amerikanske højesteret

Præsident Donald Trump har nomineret Neil Gorsuch som den niende højesteretsdommer blandt 21 kandidater.

Washington D.C.. Donald Trump har ikke spildt tiden, siden han blev indsat som præsident i USA 20. januar.

Han har allerede underskrevet flere dekreter og sat en ny kurs for amerikansk politik.

Og hans nominering af, hvem der skal svinge hammeren som den niende dommer i den amerikanske højesteret, kan få stor betydning de kommende mange år.

Her kan du læse om det vigtige hverv, som Trump tirsdag aften lokal tid har nomineret en dommer til:

* Højesteretten er særdeles magtfuld, fordi den kan underkende lovgivning fra Kongressen og enkeltstaterne, hvis den vurderer, at lovgivningen er i strid med den amerikanske forfatning.

* Domstolen blev oprettet, da USA fik sin forfatning i 1787.

* Højesteretten behandler ankesager og sager af principiel karakter. Den er den sidste ankeinstans vedrørende den amerikanske forfatning.

* Den amerikanske højesteret består af ni dommere. De udpeges for livstid af præsidenten med godkendelse af Senatet.

* En af de ni pladser har stået tom siden februar 2016, da den konservative dommer Antonin Scalia døde. Det er den post, Trump nu har nomineret en dommer til.

* Det var ventet, at udnævnelsen atter ville give et konservativt flertal i USA's øverste domstol. Siden Scalias død har der været fire dommere, som betragtes som liberale, og fire, der betragtes som konservative.

* Senatet har tidligere blokeret for udnævnelsen af Merrick Garland, som var tidligere præsident Barack Obamas valg til den ledige post i højesteretten.

* Trump har tidligere meddelt, at han havde en liste med 21 navne, som han ville vælge ud fra.

Kilder: Gyldendals Den Store Danske, Berlingske og Twitter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.