Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: De seneste angreb i Europa

Berlin, London og Paris er blandt de europæiske hovedstæder, der det seneste år har været udsat for angreb.

En lastbil er fredag eftermiddag kørt ind i en folkemængde i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det svenske politi mistænker, at der kan være tale om en terrorhandling ifølge svensk tv SVT.

Her er et udpluk af det seneste års angreb i Europa:

2016:

* 22. marts: 32 mennesker mister livet ved terrorangreb i Bruxelles, hvor Zaventem-lufthavn og metrostationen Maelbeek bliver angrebet. Omkring 340 mennesker bliver såret. Tre af de islamistiske angribere var blandt de døde.

* 13. juni: En politiinspektør og hans kone dræbes af en mand i Paris-forstaden Magnanville. IS tager ansvaret for angrebet. Gerningsmanden blev dræbt af politiet.

* 14. juli: En 31-årig mand pløjer en lastbil gennem en menneskemængde, der er forsamlet for at se fyrværkeri på Bastille-dagen i Nice i Frankrig, og dræber 84 mennesker. IS kalder gerningsmanden, som bliver dræbt af politiet, en af organisationens soldater.

* 18. juli: En teenager, der menes at være en 17-årig asylansøger fra Afghanistan, angriber og sårer fem personer på et tog i Bayern. Det formodes, at gerningsmanden er inspireret af Islamisk Stat.

* 24. juli: Syrisk selvmordsbomber sprænger en bombe på musikfestival i Ansbach i Tyskland. 15 personer bliver såret. Gerningsmanden har svoret troskab til Islamisk Stat.

* 26. juli: To mænd tager fem gidsler i en kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Rouvray. Et gidsel mister livet og et andet er i livsfare. Politiet skyder og dræber gidseltagerne. IS tager via nyhedsmediet Amaq skylden for angrebet.

* 19. december: Mindst 12 personer omkommer, og 48 såres, da en lastbil kører gennem et julemarked i det centrale Berlin. Myndighederne formoder, at der er tale om islamistisk terror.

2017:

* 3. februar: En fransk soldat åbner ild mod en mand, der angreb ham i området omkring museet Louvre i Paris. Angriberen, der var bevæbnet med en machete, bliver ramt af skud og hårdt såret.

Den franske soldat var på patrulje ved indkøbscentret Carrousel ved siden af Louvre, da manden dukkede op.

* 22. marts: En 52-årig britiskfødt mand kører ind i en folkemængde på Westminster Bridge ved det britiske parlament Westminster i London.

Flere end 50 personer bliver såret under angrebet, og fem dør inklusiv angrebsmanden. Han blev skudt af politiet, da han prøvede at tvinge sig adgang til parlamentet.

Kilder: Ritzau, AFP, CNN, Frankfurter Allgemeine Zeitung.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.