Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Danske reaktioner på placeringen af EU-agentur

EU's lægemiddelagentur placeres fremover i Amsterdam. København var med i kapløbet til det sidste.

ARKIVFOTO: Statsminister Lars Løkke Rasmussen er på besøg i Tønder, tirsdag den 14. november, 2017.
ARKIVFOTO: Statsminister Lars Løkke Rasmussen er på besøg i Tønder, tirsdag den 14. november, 2017.

Danmark og København havde håbet på at huse EU's lægemiddelagentur (EMA), som flytter fra London ved den britiske exit fra EU.

Men det var Amsterdam, der løb med æren. Foran Milano og København.

Her er nogle danske reaktioner efter mandagens afgørelse:

* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter:

»Ærgerligt, men vi kæmpede bravt. Vi fik sat dansk medicoklynge, Lægemiddelindustriforenings-virksomhederne og København på landkortet. Tak til Lars Rebien, Anders Samuelsen og Ellen Trane Nørby for fantastisk indsats. Samarbejdet er godt afsæt for at styrke life science yderligere!«

* Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lægemiddelindustriforeningen, i en skriftlig kommentar:

»Det er ingen hemmelighed, at vi havde håbet at få EMA til Danmark. Det havde været et scoop både for Danmark og for EMA, men sådan blev det ikke, og nu bakker vi op om at sikre den mest smidige overgang.«

»Gang på gang er vi blevet bekræftet i, at København var et rigtigt godt bud, og regeringen har med special envoy Lars Rebien i spidsen gjort en kæmpe indsats.«

 

* Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, på Twitter:

»Trist nederlag. Danmark taber dermed kampen om rigtig mange arbejdspladser!«

* Morten Engsbye, politisk konsulent i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar:

»Danmark var ellers nævnt som en af favoritterne til at blive det nye værtsland, så jeg må da sige, at jeg synes, at det er brandærgerligt, at vi ikke fik EMA.«

»Omvendt må jeg så også sige, at det bestemt ikke er ufortjent, at agenturet nu havner i Amsterdam.«

»Vi var med førerfeltet næsten helt til slut, og det danske kandidatur var objektivt set stærkt, lige som flere eksterne konsulentundersøgelser fremhævede os som det bedste bud.«

 

* Tine Roed, direktør i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar:

»Der er ingen tvivl om, at vi i dag er skuffede. Vi havde meget gerne set, at EMA blev rykket til Danmark, og det er stadig vores opfattelse, at København var det stærkeste bud, hvis placeringen var sket alene ud fra objektive kriterier.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.