Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Briternes svære vej i EU begyndte med fransk veto

Briterne kom med i EF på samme tid som Danmark. Få overblik over højdepunkter ? og lavpunkter ? siden da.

Den franske præsident Charles de Gaulle nedlagde veto mod briternes optagelse i EØF (som senere blev til EU). Storbritannien kom alligevel med i 1973 - samtidig med Danmark. AFP
Den franske præsident Charles de Gaulle nedlagde veto mod briternes optagelse i EØF (som senere blev til EU). Storbritannien kom alligevel med i 1973 - samtidig med Danmark. AFP

London. Storbritannien, som 23. juni stemmer om fortsat EU-medlemskab, blev optaget i det europæiske samarbejde i 1973.

Her er et overblik over briternes komplekse forhold til EU gennem et halvt århundrede.

1961: Den konservative premierminister Harold Macmillans regering søger om britisk medlemskab af EØF (forløberen til EU) i 1961. Det samme gør i øvrigt Danmark, Norge og Irland.

1963: Den franske præsident Charles de Gaulle nedlægger veto mod briternes optagelse i EØF, som på det tidspunkt tæller seks lande.

1967: Storbritannien søger optagelse igen. Og igen afviser de Gaulle, som frygter, at briternes medlemskab vil medføre splittelse i samarbejdet. Han siger, at Storbritannien ikke er oprigtigt interesseret i fællesskabet.

1973: Efter nye optagelsesprocedurer træder Storbritannien, Danmark og Irland ind i Det Europæiske Fællesskab (EF) 1. januar 1973.

1985: Den britiske premierminister Margaret Thatcher forhandler en betydelig reduktion af Storbritanniens bidrag til EU-budgettet.

1990: Briterne indtræder i ERM-samarbejdet, der blev indført 11 år tidligere, med det formål at mindske svingninger i valutakurser og for at arbejde hen imod en fælles europæisk valuta.

1991: Da Maastricht-traktaten underskrives og baner vej for blandt andet en monetær union, forhandler briterne et forbehold mod denne. Dermed bliver briterne i fællesskabet, mens eksempelvis danskerne først stemmer nej, men anden gang ja til traktaten, hvilket blandt andet fører til det danske forbehold mod at være med i euroen.

1992: Storbritannien tvinges ud af Den Europæiske Valutakursmekanisme (ERM) på grund af store kurssvingninger.

1995: Mens en del EU-lande sløjfer grænsekontrollen som del af Schengenaftalen, forbliver Storbritannien uden for dette samarbejde om åbne grænser.

2016: EU og Storbritannien bliver på et topmøde enige om nye betingelser for samarbejdet, der blandt andet ifølge briterne skal sikre nationale velfærdsydelser og forhindre mere magt til EU.

Kilder: BBC, eu-norway.org og europa.eu.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.