Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Over 57.000 personer i Danmark kan rammes af indrejseforbud

Antallet af personer i Danmark, der kan få problemer med at rejse til USA under nyt indrejseforbud, er 57.424.

København. 57.424 personer i Danmark risikerer ikke at kunne rejse ind i USA under landets midlertidige indrejseforbud for personer fra syv specifikke lande.

Det oplyser Danmarks Statistik.

Det er det antal personer, som samlet set har et statsborgerskab i et af de syv lande på listen.

Det drejer sig om Syrien, Iran, Irak, Somalia, Libyen, Yemen og Sudan.

Antallet dækker over folk, der bor i Danmark med udenlandsk statsborgerskab - og altså ikke nødvendigvis folk med dobbelt statsborgerskab, understreger Danmarks Statistik.

Bureauet oplyser, at tallet derfor godt kan vokse. Men det kan ikke skrumpe, når myndighederne får overblik over, hvor mange personer der er med dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de syv lande.

Disse personer er ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice også omfattet af indrejseforbuddet, selv om de rejser med deres danske pas.

Syrien udgør langt den største andel af de godt 57.000 personer. 29.493 personer med syrisk statsborgerskab boede i fjerde kvartal sidste år i Danmark.

Herefter følger 10.131 irakiske statsborgere, 9042 somaliere, 7883 iranere, 729 sudanere, 96 libyere og 50 yemenitter.

Der er ingen officielle tal for, hvor mange danskere med dobbelt statsborgerskab der kan blive ramt af indrejseforbuddet i USA. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Det blev muligt at få dobbelt statsborgerskab 1. september 2015. Ved ansøgninger om statsborgerskab i Danmark undersøger de danske myndigheder ikke, om den enkelte ansøger beholder sit oprindelige statsborgerskab, skriver ministeriet i en mail.

Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), har fra officielt hold kritiseret den amerikanske regerings beslutning.

- Som liberal og som Danmarks udenrigsminister mener jeg, at vi ikke skal bortdømme folk på baggrund af den gruppe, de måtte tilhøre, hvad enten det er nationalitet, religion eller seksuel retning, sagde han i weekenden.

Flere lande arbejder på højtryk for at få USA til at foretage lempelser i dekretet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.