Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Over 1200 er omkommet under oversvømmelser i Sydøstasien

Millionbyen Mumbai i Indien har fået 300 millimeter regn, hvilket har lammet byen og kostet menneskeliv.

Mere end 1200 personer er døde som følge af oversvømmelserne i Nepal, Bangladesh og Indien, der har stået på i flere uger. Det skriver flere internationaler medier, onsdag den 30. august 2017.
Mere end 1200 personer er døde som følge af oversvømmelserne i Nepal, Bangladesh og Indien, der har stået på i flere uger. Det skriver flere internationaler medier, onsdag den 30. august 2017.

Mumbai. Massiv regn bliver ved med at vælte ned over store dele af det sydøstlige Asien, hvor især den indiske millionby Mumbai nu er hårdt ramt.

Mere end 1200 personer er døde som følge af oversvømmelserne i Nepal, Bangladesh og Indien, der har stået på i flere uger. Det skriver flere internationaler medier.

Indiens finansielle centrum i Mumbai er tirsdag gået fuldstændig i stå, efter at der er faldet 300 millimeter regn.

Myndighederne kæmper samtidig en kamp for at evakuere befolkningen, inden et forventet højvande vil ramme og gøre oversvømmelserne værre.

Regnen har samtidig ført til forsinkelser i lufthavne, ligesom skoler og hospitaler er blevet lukket, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Regnen skal forsætte de næste 24 timer.

Det har fået myndighederne til at opfordre folk om at blive inden døre.

- Den voldsomme regn og oversvømmelserne forsinker også vores hjælpearbejde. Selv vi er strandede, siger Amitesh Kumar, der er talsmand ved politiet i Mumbai.

Mere end 16 millioner er påvirket af oversvømmelserne, der har ramt flere lande i Sydøstasien.

Alene i den nordøstlige indiske delstat Bihar, der grænser op til Nepal, er 514 omkommet. Det skriver The Straits Times.

I den nordlige delstat Uttar Pradesh er mere end 100 omkommet.

I Bangladesh er 134 omkommet, og millioner er efterladt uden rent drikkevand, skriver The Independent.

- Landmændene er efterladt uden noget tilbage, selv ikke rent drikkevand, siger Matthew Marek fra Internationale Røde Kors, der koordinerer hjælpearbejdet i landet.

I Nepal er 90.000 hjem blevet ødelagt, ligesom at 150 er omkommet i det som FN beskriver som de værste oversvømmelser i et årti

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.