Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Over 100 personer døde efter flystyrt i Algeriet

De mere end 100 ombordværende var militært personel, rapporterer en lokal tv-station.

Arkivfoto: Lokale medier i Algeriet skriver, at over 100 personer var om bord i et militærfly af typen Iliouchine, der er styrtet ned nær lufthavnen i Boufarik ved hovedstaden Algier. AFP PHOTO NICOLAS TUCAT . NICOLAS TUCAT / AFP
Arkivfoto: Lokale medier i Algeriet skriver, at over 100 personer var om bord i et militærfly af typen Iliouchine, der er styrtet ned nær lufthavnen i Boufarik ved hovedstaden Algier. AFP PHOTO NICOLAS TUCAT . NICOLAS TUCAT / AFP

Lokale medier i Algeriet skriver, at over 100 personer var om bord i et militærfly, der er styrtet ned nær lufthavnen i Boufarik ved hovedstaden Algier.

De mere end 100 ombordværende var militært personel. Ifølge nyhedsbureauet AP er over 100 personer omkommet i styrtet.

»Mere end 100 er omkommet. Hvor mange kan vi ikke præcist sige i øjeblikket,« siger Mohammed Achour, cheftalsmand for beredskabsmyndighederne, til AP.

En militærkilde fortæller til nyhedsbureauet AFP, at flyet har plads til omkring 120 personer.

Den algeriske pressetjeneste skriver, at Iliouchine-flyet var på vej til Bechar i den sydvestlige del af Algeriet. Flyet styrtede ned ved en luftbase, kort efter at det var lettet.

Årsagen til flystyrtet kendes endnu ikke.

Boufarik ligger i det nordlige Algeriet nær Middelhavet - omkring 30 kilometer fra hovedstaden Algier.

Algerisk tv viste optagelser af det brændende flyvrag.

Hundredvis af ambulancer og et hav af brandbiler er ifølge AFP til stede, hvor flyet er styrtet.

Tilbage i februar 2014 omkom 77 personer, da et militærfly, som fløj med militært personel og deres familiemedlemmer, styrtede mellem byerne Tamanrasset og Constantine i Algeriet.

I juli 2014 styrtede et fly fra Air Algerie i det nordlige Mali. 116 personer omkom, deriblandt 54 franskmænd. Flyet var på vej fra Burkina Faso til Algier

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.