Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Otte mistænkte anholdt i forbindelse med angreb i Istanbul

Tyrkisk politi jagter ung mand efter angreb i Istanbul, hvor der blev affyret op mod 180 skud. Otte anholdt.

Islamisk Stat har taget skylden for blodigt angreb på natklub i Istanbul nytårsnat. Politiet har pågrebet otte mistænkte. Scanpix/Ozan Kose
Islamisk Stat har taget skylden for blodigt angreb på natklub i Istanbul nytårsnat. Politiet har pågrebet otte mistænkte. Scanpix/Ozan Kose

Istanbul. En menneskejagt er i gang i Tyrkiet, efter at en fest på en natklub i Istanbul nytårsaften blev forvandlet til et blodbad.

Gerningsmanden er fortsat på fri fod. Politiet i byen har pågrebet otte personer.

De mistænkes i forbindelse med angrebet, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Islamisk Stat (IS) har ifølge nyhedsbureauet Reuters taget skylden for angrebet på natklubben Reina. Den ekstremistiske gruppe har udført flere angreb i landet de seneste år.

39 mennesker mistede livet, mens omkring 60 andre blev såret. Størstedelen af de dræbte var udlændinge.

- Som fortsættelse af de velsignede aktioner, som Islamisk Stat udfører mod Tyrkiet, har en heroisk soldat for kalifatet angrebet den mest berømte natklub, hvor kristne fejrer de vantros højtider, lyder det fra IS.

Manden bag skyderiet formåede angiveligt at flygte ved at lægge sit våben og overtøj i natklubben og blande sig med flygtende gæster.

Tyrkisk politi leder efter en mand, der menes at være i 20'erne og tale gebrokkent tyrkisk. Det skriver tv-stationen al-Jazeera på sin hjemmeside.

Anonyme sikkerhedskilder oplyser ifølge AFP, at gerningsmanden menes at komme fra Centralasien. Aviserne Hürriyet og Karar skriver, at kilder peger på enten Usbekistan eller Kirgistan.

Der blev affyret mellem 120 og 180 skud under angrebet. Det varede syv minutter. Det første skud lød en time og et kvarter efter midnat.

Tv-stationen NTV rapporterer, at flere gæster for at redde livet kastede sig i det kolde vand i Bosporus-strædet. Natklubben ligger ud til strædet.

Tidlige meldinger lød, at gerningsmanden var klædt ud som julemand. Men det bliver afvist af premierminister Binali Yildirim.

Den ukendte mand ankom til den berømte natklub med taxi. Han var iført sort tøj og gemte sit våben - formentlig en Kalasjnikov - under sin overfrakke.

Han dræbte en vagt og en civil gæst ved indgangen. Herefter fortsatte skyderiet inde på klubben, hvor cirka 700 mennesker fejrede nytår.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.