Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Oscar-nomineret islandsk stjernekomponist er død

Jóhann Jóhannsson, der har vundet en Golden Globe og været nomineret til to Oscars, er død. Han blev 48 år.

Den islandske komponist Jóhann Jóhannsson er død 48 år. Reuters/Suzanne Plunkett/arkiv
Den islandske komponist Jóhann Jóhannsson er død 48 år. Reuters/Suzanne Plunkett/arkiv

Berlin. En af filmverdenens mest respekterede komponister, islændingen Jóhann Jóhannsson, mistede fredag livet i Berlin.

Det bekræfter repræsentanter fra selskabet Redbird Music Management.

Den islandske stjernekomponist blev 48 år.

- Vi har mistet en af de mest talentfulde og geniale personer, som vi har haft æren af at kende og arbejde med. Må hans musik blive ved med at inspirere os, skriver selskabet gennem Jóhannssons Facebook-profil.

Jóhannsson var en af nutidens mest populære komponister, og han har to gange været nomineret til en Oscar for sin musik. Det skete i 2016 og 2015 for soundtracket til henholdsvis "Sicario" og "The Theory of Everything".

Sidstnævnte film vandt han i øvrigt en Golden Globe for.

På Twitter har flere filmfolk reageret på Jóhannssons død. Blandt andre skriver den amerikanske filmmager Aaron Moorhead:

- Vi har lige mistet Jóhann Jóhannsson - en af de bedste komponister i verden. Han døde, lige da han var ved at komme i gang.

Jóhannsson var blandt andet kendt for at blande elektroniske elementer og klassiske orkesteropsætninger i sine værker.

Han havde også et tæt samarbejde med den fransk-canadiske instruktør Denis Villeneuve. Ud over at levere soundtracket til Villeneuves "Sicario" stod Jóhannsson også bag lyden til "Arrival" og "Prisoners".

Det var også oprindeligt planen, at Jóhannsson skulle have leveret soundtracket til Villeneuves seneste film, "Blade Runner 2049".

I sidste ende faldt valget dog på den kendte komponist Hans Zimmer.

Årsagen til Jóhann Jóhannssons dødsfald er endnu ukendt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.