Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ortodoks jøde idømmes livstid for drab under homoparade

Under en Gay Pride-parade i Jerusalem blev flere såret, da mand gik amok med kniv. 16-årig døde efterfølgende.

En ultraortodoks er blevet idømt en straf, som lyder på fængsel på livstid plus 31 år for at at have stukket omkring sig til en parade for homoseksuelle. Flere blev såret og en 16-årig pige døde af sine kvæstelser. Free/Wikimedia Commons/wayne Mclean
En ultraortodoks er blevet idømt en straf, som lyder på fængsel på livstid plus 31 år for at at have stukket omkring sig til en parade for homoseksuelle. Flere blev såret og en 16-årig pige døde af sine kvæstelser. Free/Wikimedia Commons/wayne Mclean

Jerusalem. En domstol i Israel har søndag idømt en ultraortodoks jødisk mand fængsel på livstid for at dræbe en 16-årig pige og såre flere andre under en Gay Pride-parade i Jerusalem.

Sådan lyder det i en udtalelse fra domstolen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yishai Schlissel blev i april kendt skyldig i drab og seks drabsforsøg. Søndag har han fået sin strafudmåling, som lyder på en livstidsdom plus 31 års fængsel.

Knivoverfaldene fandt sted i juli 2015. Kort forinden var han blevet løsladt efter at have afsonet en dom på ti års fængsel for et lignende angreb i 2005, hvor han sårede tre mennesker, inden han blev anholdt.

Den blodige hændelse udløste hård kritik af politiet, da det kom frem, at han tre uger tidligere var blevet løsladt efter at have siddet inde for et angreb på netop en parade for homoseksuelle.

Inden angrebet sidste år havde han lagt et brev op på internettet, hvor han talte om det afskyelige ved, at en Gay Pride-parade skulle afholdes i den hellige by Jerusalem samt om nødvendigheden for at stoppe den, selv om det skulle koste menneskeliv.

Mange har ifølge AFP stillet spørgsmålstegn ved, at Schlissel ikke var blevet forment adgang til paraden.

Vidner har tidligere beskrevet, hvordan Schlissel - klædt i de ortodokse jøders typiske klædedragt - stormede ind i paraden med en kniv.

Den 16-årige pige mistede livet få dage efter overfaldet.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.