Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
NYHEDSANALYSE

Orlando-massakren kan afgøre præsidentvalget

Den amerikanske præsidentvalgkamp er gået ind i en ny fase: Ordkrigen om hvem der har den mest præcise beskrivelse af islamisk ekstremisme.

Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump har skærpet tonen i valgkampen og beskylder direkte sin præsident, Barack Obama, for at have skjulte motiver, når det kommer til kampen mod terror.

»Vi ledes af en mand, der enten ikke er hård nok, ikke klog nok, eller han har noget andet i tankerne. Der foregår et eller andet,« har Trump blandt andet sagt til Fox News.

Det afstedkom en sand storm af spørgsmål om, hvad Trump i virkeligheden præcis mener med det. Er det virkelig ligefrem sådan, at den republikanske kandidat mener, at demokraten Barack Obama stod i ledtog med terroristerne, som The Washington Post mere end antyder i sin udlægning?

Præsidentvalgkampen er gået ind i en ny fase: Ordkrigen om hvem der har den mest præcise beskrivelse af islamisk ekstremisme. Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, hævder, at han fra starten har været den »skarpeste« på det område med sit krav om midlertidigt at lukke grænserne for muslimsk indrejse.

Han mener samtidig, at han fra begyndelsen har brugt den »rigtige« betegnelse om terroren – »radikal islamisk ekstremisme«. Og Demokraterne med Hillary Clinton i spidsen er trængt i defensiven.

Den tidligere udenrigsminister i Barack Obamas regering har nemlig været mere forsigtig i spørgsmålet om islamisk terror i et forsøg på ikke at tage en hel verdensreligion som gidsel. Hun blev derfor også tvunget til i går at bruge udtrykket »islamisk ekstremisme« for at imødegå Trumps kritik.

Trump satte så også i går ekstra fart i ordkrigen, da han sagde, at islamisterne »forsøger at overtage vores børn og overbevise dem om, hvor vidunderlig Islamisk Stat er og hvor vidunderlig islam er. Og vi har ingen anelse om, hvad der er ved at ske.«

Han kritiserede præsident Barack Obama for heller ikke at ville anvende udtrykket »radikal islamisk ekstremisme« af frygt for at fornærme nogen. Hillary Clintons modsvar kom omgående:

»Fra mit perspektiv betyder det mere noget, at vi handler, end blot det vi siger. Og det betyder noget, at vi endelig fik Osama bin Laden og ikke, hvad vi nu kaldte ham. Jeg har ganske tydeligt sagt, at jeg er glad for at sige både »radikal jihadisme« eller »radikal islamisme«. Jeg tror, at de betyder det samme,« sagde Hillary Clinton.

Dermed forsøgte hun at føre kampen tilbage på Trumps banehalvdel ved at fortælle vælgerne, at hun var med til at – tage beslutningen, der gjorde det af med al- Qaedas leder, Osama bin Laden.

Donald Trump har høstet stort bifald for at gøre op med »den politiske korrekthed«, som hans vælgere er trætte af. Trump har derfor stået tydeligere som den person, der vil gøre noget mod terrorisme, end præsidenten eller Hillary Clinton, som jo tidligere var en af Obamas ministre.

Flere demokratiske kommentatorer har længe været bekymrede over Obamas vægren sig ved at bruge udtrykket »radikal islamisk ekstremisme« om terroren.

Barack Obama udstedte for godt et år siden nærmest et dekret til sine medarbejdere mod at anvende ordene.

Det skete midt under et seminar om »hjemmedyrket« terror begået af amerikanske statsborgere med muslimsk baggrund.

Det betød blandt andet, at politichefen i Minnesota, som har en massiv somalisk indvandring, havde svært ved at holde sit oplæg om de problemer, han havde, fordi han hele tiden var nødt til at tale uden om emnet.

Siden har det islamiske spøgelse forfulgt Clinton i valgkampen. Trump har til gengæld valgt at holde sit ordvalg så tæt på sine vælgere som overhovedet muligt og undgå det, han kalder for et politisk korrekt sprog.

Terroren i Orlando har skærpet tonen på begge sider, og den, der vinder den duel, kan også vinde valget i november.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.