Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Organisation: Amerikanske bomber dræber civile i Yemen

Luftangreb i Yemen viser, hvorfor ingen lande bør sælge våben til Saudi-Arabien, siger Human Rights Watch.

Kairo: Den koalition, som med Saudi-Arabien i spidsen bekæmper oprørere i Yemen, har brugt bomber af amerikansk fabrikat ved et angreb, som i sidste måned kostede mindst 97 civile livet på et marked i Yemen.

Det viser en undersøgelse, som Human Rights Watch (HRW) har foretaget.

Menneskerettighedsorganisationen har undersøgt det sted i landsbyen Mastaba i det nordvestlige Yemen, hvor bomberne faldt, og har fundet spor af en satellitstyret bombe af amerikansk oprindelse.

- Et af de dødeligste angreb i Yemens årelange krig involverede våben fra USA, hvilket på tragisk vis illustrerer, hvorfor lande bør holde op med at sælge våben til Saudi-Arabien, siger Priyanka Motaparthy, researcher i HRW.

- At sælge våben til Saudi-Arabien kan gøre disse lande medskyldige, tilføjer HRW.

Angrebet mod markedspladsen i Mastaba fandt sted 15. marts.

Hverken Saudi-Arabien eller USA har fra officielt hold kommenteret oplysningerne fra HRW, som kommer samtidig med, at USA's udenrigsminister er på besøg hos nogle af Golf-landene, herunder Saudi-Arabien, som er en gammel allieret.

Siden marts 2015, da Saudi-Arabien gik i krig mod houthi-oprørerne i nabolandet, er omkring 6300 mennesker blevet dræbt. Ifølge FN er over halvdelen af dødsofrene civile.

Menneskerettighedsgrupper har flere gange opfordret USA og andre lande til at stoppe salget af våben til Saudi-Arabien på grund af de store civile tab som følge af de saudiske luftangreb i Yemen.

 

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.