Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Oregon strammer våbenlov som første stat efter skoleskyderi

Senatet i delstaten Oregon har vedtaget et lovforslag, der forbyder en række personer at købe skydevåben.

Folk i Parkland, Florida var onsdag samlet for at mindes de 17 ofre for skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School. Reuters/Carlos Garcia Rawlins
Folk i Parkland, Florida var onsdag samlet for at mindes de 17 ofre for skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School. Reuters/Carlos Garcia Rawlins

Salem. Som den første amerikanske delstat reagerer Oregon nu på de protester, der er opstået i kølvandet på et skoleskyderi i Florida i sidste uge.

Senatet i Oregon har torsdag således vedtaget et lovforslag, der betyder, at folk, der er dømt for stalking, vold i hjemmet eller idømt polititilhold, ikke længere må købe eller eje skydevåben og ammunition.

Lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 16 for og 13 imod.

Dermed er Oregon den første delstat, der strammer sin våbenlov efter skyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida onsdag i sidste uge. Skyderiet kostede 17 personer livet.

Efterfølgende har blandt andre ofrenes pårørende opfordret til en stramning af USA's liberale våbenlov.

I den ramte stat Florida stemte politikerne i Repræsentanternes Hus tirsdag også om et forslag om et muligt forbud mod salg og besiddelse af visse typer våben. Her blev forslaget dog nedstemt.

Torsdag havde USA's præsident, Donald Trump, besøg i Det Hvide Hus fra studerende, lærere og familier fra Marjory Stoneman Douglas High School.

Her diskuterede de, hvordan man kan styrke sikkerheden på amerikanske skoler. Ved mødet foreslog Trump blandt andet at fjerne våbenfri zoner ved landets skoler. Han luftede også idéen om at bevæbne lærere.

Senere tweetede han, at han vil være hårdere omkring baggrundstjek.

Han vil også hæve minimumsalderen for våbenkøbere til 21 år og forbyde særlige anordninger, der forvandler almindelige rifler til automatvåben, der kan affyre hundredvis af patroner i minuttet.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandede sig onsdag aften også i diskussionen om USA's våbenlov.

I et tweet opfordrede han således direkte præsident Donald Trump til at lytte "til kravene fra ungdommen, som kræver våbenkontrol".

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.