Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Optælling af delegerede sender Clinton over magisk grænse

Den tidligere førstedame støttes ifølge medie af 2383 delegerede. Det er nok til at blive præsidentkandidat.

Hillary Clinton vil efter alt at dømme stå på stemmesedlen ved præsidentvalget til november i USA. Free/Colourbox
Hillary Clinton vil efter alt at dømme stå på stemmesedlen ved præsidentvalget til november i USA. Free/Colourbox

Hillary Clinton bliver efter alt at dømme Demokraternes kandidat ved præsidentvalget i USA i november.

Ifølge en optælling fra nyhedsbureauet AP, som førende amerikanske medier normalt læner sig op ad i denne sammenhæng, har den tidligere udenrigsminister samlet opbakning fra mindst 2383 delegerede og superdelegerede ved de seneste måneders primærvalg og vælgermøder.

Samme konklusion når medienetværkene NBC og ABC også frem til natten til tirsdag dansk tid.

2383 er det magiske tal, som hun og modkandidat Bernie Sanders har stræbt efter at nå. Ifølge AP har hun netop nået det tal ved at have støtte fra 1812 delegerede og 571 superdelegerede.

Det betyder, at Clinton ikke længere kan hentes, medmindre hundredvis af de såkaldte superdelegerede, der har peget på hende, pludselig skifter side til Sanders, hvilket de i teorien kan. Det anses dog af iagttagere som usandsynligt, skriver Reuters.

- Vi er smigrede, AP, men vi har primærvalg at vinde, skriver Clinton på Twitter med henvisning til, at der tirsdag er primærvalg i Californien, New Jersey, North Dakota, South Dakota, Montana og New Mexico.

Flere af stederne fører Clinton i meningsmålingerne, og holder de stik, vil hun cementere sin føring kraftigt.

Demokraterne udpeger formelt sin kandidat på et konvent i juli.

Bernie Sanders har afvist at stoppe sin valgkamp, selv om alt tyder på, at han taber til Clinton.

I stedet har han opfordret de knap 500 superdelegerede, der indtil videre hælder til at pege på Clinton, til at overveje at ændre synspunkt.

68-årige Hillary Clinton, der er tidligere førstedame og udenrigsminister i USA, ser dermed ud til at skulle dyste mod Donald Trump ved valget 8. november.

Han er eneste tilbageværende kandidat hos Republikanerne. Han mangler dog ligeledes sit partis formelle nominering.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.