Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opsang fra Europas sydligste port

I næsten to årtier har den lille italienske ø i Middelhavet mellem Europa og Libyen hjulpet afrikanske migranter og flygtninge. Indsatsen har nu indbragt øen og dens borgmester en international hæderspris.

Portræt af Lampedusas borgmester Guisi Nicolini. Fotograferet i hendes kontor på den italienske ø.
Portræt af Lampedusas borgmester Guisi Nicolini. Fotograferet i hendes kontor på den italienske ø.

På det store skrivebord står der en mursten med en italiensk indskrift: »Se alzi un muro, pensa a cosa lasci fuori.«

Det er et citat fra støvlelandets store forfatter Italo Calvino, og på dansk vil citatet lyde noget i den her retning: »Hvis du rejser en mur, så tænk på, hvad du lukker ude«.

Og det er sådan set præcist budskabet fra Giusi Nicolini, der sidder i skrivebordsstolen bag murstenen og appellerer sit eget lands regering og EU om at droppe de »mure«, de har opført i Tyrkiet og er ved at opføre i Libyen mod denne verdens migranter og flygtninge.

»EUs politik på området er alt for kortsigtet,« siger Giusi Nicolini, der er borgmester på den lille italienske ø Lampedusa, der ligger tættere på Nordafrika end på Europa, og som derfor i de seneste par årtier har været flygtningenes og migranternes vigtigste indfaldsport i den centrale del af Middelhavet.

»Folk i Europa har en opfattelse af, at det er lykkedes at stoppe tilstrømningen. Men det er en illusion. Og hvis det fortsætter på denne her måde, så vil flygtningestrømmene om 20 år have nået et langt højere niveau, dels på grund af fattigdomsproblemer, men især også på grund af klimaforandringerne. Om 20 år kommer vi virkelig til at opleve nogle helt forfærdelige tal,« siger Giusi Nicoli.

Men selv om strømmen af flygtninge og migranter fra især Afrika har haft alvorlige konsekvenser for Lampedusas turisme, har øens befolkning gennem alle årene forsøgt at holde den humanistiske fane højt og gjort, hvad den kunne for at hjælpe de titusindvis af som regel stærkt forkomne flygtninge og migranter, der er landet på øen.

I de seneste to årtier er det blevet til over 400.000, og det tal skal holdes op mod Lampedusas egen befolkning på 5.000-6.000, der bor på en ø, der ikke er større en Anholt eller Fur.

Hæderpris

For denne humanitære indsats har Giusi Nicolini på egne og øens vegne fået Oluf Palme Prisen for 2016 – sammen med en anden borgmester og ø, som også har tjent som indfaldsport til Europa for alverdens flygtninge og migranter, nemlig den græske ø Lesbos.

De to borgmestre har fået prisen »for deres inspirerende lederskab i en af de sværeste perioder i vor tid og for derved at have reddet tusindvis af liv og givet håb for og tro på fremtiden,« hedder det i begrundelsen fra Oluf Palmes Mindefond.

»Det er en vigtig anerkendelse og en stor opmuntring for os her på øen. Oluf Palme var måske den sidste store statsmand. Allerede for 30 år siden udtalte han sig nærmest profetisk om flygtningekriser. Han sagde, at her hjælper ingen mure,« siger Giusi Nicolini.

Det er hun helt enig i. Den »mur«, som EU har rejst mod øst med flygtningeaftalen med Tyrkiet, og den »mur«, som EU er ved at opføre i Libyen gennem lignende aftaler, er en skamplet på Europas værdier, mener borgmesteren.

»For EU har dermed valgt at lægge sin skæbne og sin migrationspolitik i hænderne på diktatorer, der ikke efterlever menneskerettighedskonventionerne,« siger Giusi Nicolini.

Hun har selv oplevet den pengeafpresning, som Italien og EU blev udsat for, da der var en aftale med Libyens tidligere diktator Muammar Gaddafi. Han skulle holde flygtninge og migranter, der brugte Libyen som transitland på kursen mod Europa, tilbage til gengæld for økonomisk støtte.

»Men vi blev jo ofte afpresset af Gadaffi, som truede med at »oversvømme os med sorte«. Det var en frygtelig tid for de afviste, der døde i ørkenen eller i Gaddafis fængsler,« understreger Giusi Nicolini og fortsætter sin stærkt følelsesladede talestrøm, mens den travle borgmestertelefon igen-igen ringer.

Vores egen køkkenhave

EU er nødt til at ændre politik, så man kan få nedbragt den illegale tilstrømning. Men realiteten er, at der ikke er en hurtig og nem løsning. Der er kun det lange sej træk med at udvikle Afrika og sørge for en ordentlig byrdefordeling internt i EU, fortsætter Giusi Nicolini.

»Hvis vi tror, det er muligt at hegne os inde og leve lykkeligt i vores egen lille køkkenhave, ja, så er vi virkelig godt dumme. Vi kan ikke holde fattigdommen og desperationen ude og så bare tro, at vores egen lykke er sikret. For at sikre vores egen lykke er vi nødt til også at tænke på menneskers velbefindende i den verden, der omgiver os,« lyder opsangen fra Europas sydligste port.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.