Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Oprørere vil kun forhandle om Syriens våbenhvile

Politiske forhandlinger kommer ikke på tale, siger oprørere forud for fredskonference i Kasakhstan.

En delegation, som repræsenterer syriske oprørsgrupper ved fredsforhandlinger i Kasakhstan, vil ikke møde repræsentanter for Syriens regime ansigt til ansigt.

Samtidig siger oprørere, at de kun vil diskutere en våbenhvile. Politiske forhandlinger kommer ikke på tale.

En delegation fra Syriens regime og for oppositionen er til stede i en konferencehal mandag i Kasakhstans hovedstad, Astana, ved fredskonferencens begyndelse.

Regimet i Syrien opfatter de fleste oprørsgrupper ved fredskonferencen for at være "udenlandsk-støttede terrorister".

Men den syriske regering siger, at den er parat til at føre forhandlinger med væbnede grupper, som vil nedlægge deres våben og indgå i forsoningsaftaler.

Moderate oprørsgrupper, som har kæmpet under den såkaldte Fre Syriske Hærs banner, afviser disse betingelser. De siger, at det er deres mål at få bragt præsident Bashar al Assads styre til en afslutning i en overgangsperiode med støtte fra FN.

- Vi vil ikke gå ind i nogen form for politiske diskussioner, og alting drejer sig om overholdelse af våbenhvile og nødhjælp til syrere, der er belejret, samt frigivelse af fanger, siger Yahya al Aridi, talsmand for oppositionens delegation.

- Det er i det syriske regimes interesse at bortlede opmærksomheden fra disse emner. Hvis det syriske regime tror, at vores tilstedeværelse i Astana er et udtryk for, at vi har overgivet os, så er det en vildfarelse, siger han videre.

Det er Rusland og Tyrkiet, der har taget teten i et forsøg på at få en politisk løsning for Syrien forhandlet på plads. De to lande har sammen med Iran indkaldt til forhandlingerne.

Rusland og Iran støtter præsident Bashar al-Assad, mens Tyrkiet er på samme side som nogle af oprørsgrupperne.

Rusland og Tyrkiet fik i december indført en våbenhvile i det krigshærgede Syrien. De vestlige lande har heller ikke spillet nogen synlig rolle i forberedelserne af fredsforhandlingerne i Astana.

Mandag vil en delegation under ledelse af FN's udsending, Staffan de Mistura, deltage i forhandlingerne.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.