Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opfindelse lader astronauter gå på toilettet i rumdragten

Nasa har kåret vinderen af en konkurrence, som handlede om at udtænke et nyt "rumtoilet" til astronauter.

Thatcher Cardon har opfundet en lille sluse nederst i hver rumdragt, hvor oppustelige bækkener og bleer kan komme ind. På den måde kan astronauter have deres rumdragter på i flere dage. (Arkivfoto). Reuters/Toby Melville
Thatcher Cardon har opfundet en lille sluse nederst i hver rumdragt, hvor oppustelige bækkener og bleer kan komme ind. På den måde kan astronauter have deres rumdragter på i flere dage. (Arkivfoto). Reuters/Toby Melville

Når astronauter i fremtiden skal på længere missioner til eksempelvis planeten Mars, er de nødsaget til at beholde deres rumdragter i mange dage.

Det gør almindelige toiletbesøg besværlige, når astronauterne ikke bare kan smide dragten.

Den nuværende ble-løsning holder kun få timer, og derfor så det amerikanske rumfartsagentur i efteråret behov for at udskrive en konkurrence om, hvem der kunne finde på det bedste alternativ til en ble i rummet.

Vinderen af konkurrencen "Space Poop Challenge" blev Thatcher Cardon, læge og officer i det amerikanske flyvevåben, skriver NRP.

- Jeg har aldrig været overbevist om, at det at holde affaldet i dragten er godt, fortæller vinderen til NRP.

- Så tænkte jeg: "Hvordan kan vi komme ind og ud af dragten let?" Jeg mener, man kan endda operere hjerteklapper igennem katetre i en arterie. Så det burde da være muligt at håndtere en smule afføring.

Thatcher Cardon har opfundet en lille sluse nederst i hver rumdragt, hvor oppustelige bækkener og bleer kan komme ind, hvorefter de bliver udvidet indeni dragten. Astronauterne kan endda skifte undertøj igennem den lille åbning.

To andre opfindere er også blevet belønnet for deres gode idéer.

Andenpladsen gik til en opfindelse, hvor et system drevet af luft transporterer tis og afføring væk fra kroppen og gemmer det et andet sted i dragten.

Tredjepladsen gik til en slags badedragt, som har fået navnet "SWIMSuit Zero Gravity Underwear". Den kan desinficere og gemme afføringen.

Thatcher Cardon har vundet 20.000 dollar, svarende til cirka 140.000 kroner. Anden- og tredjepladsen har vundet henholdsvis 10.000 og 5000 dollar svarende til 70.000 kroner og 35.000 kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.