Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Omstridt parti i Finland vælger ny leder

De Sande Finner afgør fremtidig kurs ved kongres, der følges med spænding i den øvrige regering.

I Finland vælger det nationalistiske parti Sannfinländarna (De Sande Finner) ny leder lørdag.

Den nuværende leder, udenrigsminister Timo Soini, som var med til at stifte partiet i 2005, meddelte i marts, at han ville træde tilbage fra lederposten.

Soini er en af Finlands mest populære politikere, og han bliver meget vanskelig at erstatte for partiets to fløje.

Under Soini er partiet gået stærkt frem, og det har i dag opbakning fra næsten 20 procent af vælgerne.

De seneste år er populariteten dog faldet noget. Det er sandsynligvis på grund af de politiske kompromisser, som Sannfinländarna har indgået som en del af Finlands trepartiregering.

Valget af ny formand gælder grundlæggende spørgsmålet om, hvorvidt partiet skal styres af meget markante og ofte indvandringsfjendtlige holdninger, eller om det skal bevæge sig ind mod den politiske midte.

Under alle omstændigheder forventes den nye leder at kunne give partiet en skarpere profil. Efterfølgeren til Timo Soini vælges lørdag eftermiddag af omkring 2000 delegerede ved en kongres i Jyväskylä.

Blandt kandidaterne til lederpositionen er riksdagsgruppens leder, Sampo Terho. Han beskrives som et mere moderat alternativ til Soini, og som kan gøre partiet parat til at støtte en regering.

Den måske største modsætning til Terho er europaparlamentarikeren Jussi Halla-aho, der er en omstridt politiker. Han blev i 2012 blev dømt for på sin blog at have ophidset en folkegruppe mod islam.

Sannfinländarna har traditionelt villet gøre op med ulandsbistanden og flygtninge- og indvandringspolitikken.

Ved valget i 2011 susede Sannfinländarna ind i Riksdagen som tredjestørste parti. Dengang havde partiet ingen ambitioner om at tage et regeringsansvar.

Fire år senere blev tonen en anden, og partiet kom som det næststørste for første gang i regering under statsminister Juha Sipilä - sammen med Centerpartiet og Samlingspartiet.

Politiske iagttagere har fremhævet, at det for andre nordiske lande har været vanskeligt at forstå et forløb, hvor et omstridt parti som Sannfinländarna blev stuerent i løbet af kun en enkelt valgperiode.

/ritzau/FNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.