Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Omdiskuteret flyregister vedtaget efter fem års tovtrækkeri

Europa-Parlamentet har efter fem års slagsmål torsdag sagt god for et register over flyrejsendes data, som EU-landenes regeringer i årevis har ønsket i kampen mod terror. Justitsminister Søren Pind (V) ærgrer sig over, at retsforbeholdet gør, at Danmark ikke kan deltage.

BRUXELLES: Overvågning i et hidtil uset omfang eller et helt nødvendigt redskab i kampen mod terror? Det spørgsmål har i årevis delt vandene og gjort fælles registre over flyrejsendes data som navne, rejseplan og betalingsmetode til en af de mest omdiskuterede sager, hvor Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer har stået stejlt over for hinanden.

Men i kølvandet af det seneste års terrorangreb og en række justeringer, der skal sikre en bedre databeskyttelse for borgerne, stemte et flertal i Europa-Parlamentet torsdag middag for forslaget om de såkaldte »Passenger Name Records« (PNR).

461 stemte for, mens 179 stemte imod, og ni undlod at stemme.

Allerede forud for afstemningen glædede Europa-Parlamentets mangeårige ordfører på sagen, den konservative Timothy Kirkhope fra Storbritannien, sig over, at der kunne skaffes flertal for registret. Men han understregede også, at det ikke er et gyldent middel, der løser alle problemer.

»Jeg forstår, hvorfor det er et kontroversielt forslag, men erfaringerne fra Storbritannien, der allerede har sådan et system, viser, at det er et brugbart middel i kampen mod terror, fordi man kan identificere rejsemønstre. Derfor har alle medlemslandenes regeringer ønsket det, selv om det ikke er en gylden løsning på alle udfordringer,« sagde Kirkhope forud for afstemningen.

Kort fortalt vil alle de personlige oplysninger, som luftfartsselskaberne indsamler, når folk køber flybilletter, nu blive videregivet til såkaldte »Passenger Information Units«, som medlemslandene skal oprette.

Eksperter vil her vurdere, hvornår der er basis for at videregive oplysninger til politi og efterretningstjenester. De mange oplysninger vil blive opbevaret i fem år, men efter seks måneder bliver data maskeret.

Danmark står udenfor

Folketinget vedtog sidste år et lignende dansk register, men på grund af retsforbeholdet står Danmark uden for det europæiske register, og da terror og kriminalitet er grænseoverskridende, er det et problem, mener justitsminister Søren Pind (V).

»I en tid hvor kampen mod terror er en af de vigtigste opgaver, vi står over for, glæder det mig, at de europæiske lande nu er enige om at kunne udveksle oplysninger om flypassagerer for at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet. Men samtidig ærgrer jeg mig over, at Danmark står uden for dette samarbejde på grund af retsforbeholdet. For mig handler det om at sikre, at politiet og PET har de stærkeste redskaber til at kunne passe allerbedst på Danmark og os alle sammen. Den direkte adgang til oplysninger fra andre EU-lande om flypassagerer ville have været en stor hjælp for politiet og PET,« skriver justitsministeren i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Netop indsamlingen af flypassagerers data var én af de ting, som »ja«-partierne forud for folkeafstemningen om at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning på forhånd sagde, at de ønskede, at Danmark skulle deltage i.

Også hos Dansk Folkeparti, der anbefalede et »nej« ved folkeafstemningen, ses et sådan register som en god ting, og Dansk Folkeparti ønsker derfor en særaftale om dansk deltagelse i registret. Men det bliver mindst lige så vanskeligt som at få en særaftale om dansk deltagelse i Europol, ifølge Søren Pind.

»Det vil ikke være en nem opgave at forhandle en eventuel parallelaftale om PNR, hvis Danmark anmoder om det,« skriver han til Berlingske.

Mens der er bred hjemlig politisk opbakning til, at Danmark bør deltage i et sådan register, hvis det er muligt, så stemte en betydelig minoritet altså imod i Europa-Parlamentet - 179 stemte imod - og Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg har flere gange haft blokeret for lovgivningen i de foregående år.

Pakkeløsning

Hovedargumentet mod registret har især været, at det har en usikker effekt og medfører masseovervågning. Det er blandt andet blevet fremhævet, at stort set alle terroristerne bag angrebene i Paris og Bruxelles var kendte navne hos myndighederne i forvejen, og ikke nogen man behøvede et flyregister for at opdage.

Når der alligevel har været et klart flertal for forslaget i denne omgang, så skyldes det ikke mindst, at det nu at kædet sammen med en stor pakke, der skal sikre en bedre databeskyttelse i EU. En pakke, der har været lige så længe undervejs og også blev vedtaget af Europa-Parlamentet torsdag middag.

»De nye databeskyttelsesregler blev stemt igennem som en pakkeløsning med PNR, og det er utrolig vigtigt. Diskussionen har længe gået på, hvorvidt registrering af flypassagerer indenfor EU vil hjælpe, eller hvorvidt vi deler for mange data. Jeg tror ikke, at folk har noget imod at dele deres flydestination, rejserute og betalingsmetode med myndighederne, hvis det kan forhindre terror. Men det har været vigtigt, at opbevaring af vores data sker forsvarligt. PNR og databeskyttelse går derfor hånd i hånd. Denne pakkeløsning er både smart og vigtig,« udtaler Christel Schaldemose, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Retssag på vej

I interesseorganisationen European Digital Rights, der er en sammenslutning af europæiske borgerrettighedsorganisationer, er der stor skuffelse over vedtagelsen.

»Vi finder det dybt beklageligt, at vores grundlæggende rettigheder ikke alene undermineres som led i et svar på terrorismen, men at det gøres med så unødvendigt, bureaukratisk, dyrt og uprøvet et system,« siger Joe McNamee, der er direktør for European Digital Rights.

Han sætter sin lid til at EU-domstolen vil spænde ben for registret, ligesom det skete for EU-direktivet om lagring af data i 2014. Det blev erklæret ugyldigt af domstolen, fordi det krænkede borgernes grundlæggende rettigheder, og det samme kan ske med flyregistret, mener Joe McNamee.

I første omgang kommer en af EU-domstolens generaladvokater med en foreløbig vurdering af EUs aftale med Canada om at udveksle lignende oplysninger i næste måned, og det vil give et klart praj om, hvordan EU-domstolen ser på registre over flyrejsendes data.

Ifølge retsakten om det europæiske flyregister gælder det alle flyvninger ind og ud af EU, men landene kan vælge også at indsamle oplysninger om flyrejser internt i EU, hvilket stort set alle EU-lande allerede har meddelt, at de vil gøre. Landene har to år til at implementere systemet fuldt ud, men også her har landene meldt klart ud, at de vil gøre det hurtigst muligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.