Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Omdiskuteret flyregister: Masseovervågning eller en nødvendighed?

Er den registrering af flyrejsende, som Europa-Parlamentet vedtog torsdag, et nødvendigt middel i kampen mod terror eller blot unødvendig overvågning? Og hvad betyder dette for Danmark, som står udenfor som følge af retsforbeholdet? Berlingskes EU-korres­pondent giver her svar på de centrale spørgsmål.

Arkivfoto: Københavns Lufthavn.
Arkivfoto: Københavns Lufthavn.

Hvilke data indsamles, og hvad er formålet med registreringen?

Når man køber en flybillet, afgiver man talrige oplysninger til luftfartsselskaberne, som de bruger til såvel praktiske som kommercielle formål. Formålet med at give myndighederne adgang til disse oplysninger er, at de kan bruges til at spotte mistænkelige rejsemønstre og forbindelser til kendte terrorister eller forbrydere. Derfor har adgang til passenger name records (PNR), som oplysningerne kaldes, i årevis været et ønske fra EU-landes regeringer.

Der er tale om op mod 19 typer af informationer, hvoraf de vigtigste er navne, rejsedatoer, rejseplan, kontaktoplysninger, rejsebureau, betalingsmidler og bagageinformation.

Registreringen vil omfatte alle flyvninger til og fra EU, mens det bliver frivilligt for landene, om de vil indsamle oplysninger på flyvninger internt i EU. Det har de fleste EU-lande allerede meddelt, at de vil.

Vil registreringen styrke kampen mod terror?

Det mener regeringerne i EU-landene, der samstemmende peger på, at registreringen er et stort ønske hos politi og efterretningstjenester. Ifølge myndighederne i USA og i Storbritannien, der har haft PNR-systemer i flere år, er registreringen et yderst brugbart middel i kampen mod terror såvel som grov kriminalitet. Oplysningerne har bidraget til arrestationer af et betydeligt antal personer – dog især kriminelle med forbindelse til grov kriminalitet.

Ifølge kritiske borgerrettighedsorganisationer er der imidlertid ingen beviser for, at registreringen virker i forhold til at bekæmpe terror. De fremhæver, at folkene bag de seneste års terrorangreb alle har været kendt af myndighederne, og at der derfor er tale om unødvendig masseovervågning.

Er der tale om masseovervågning? Og er det overhovedet lovligt?

Der er tale om masseovervågning i den forstand, at der indsamles data for alle flyrejsende til og fra EU-lande, og at data opbevares i fem år. Efter seks måneder maskeres data for at imødegå en dom fra EU-Domstolen, der i 2014 fastslog, at lagring af data skal være forholdsmæssig og ske med respekt for privatlivet.

Om den planlagte indsamling af passageroplysninger er forenelig med denne dom, er uvist. Allerede i næste måned giver EU-Domstolen dog et praj om dette, når en af domstolens generaladvokater kommer med en foreløbig vurdering af en lignende aftale med Canada om udveksling af flyrejsendes oplysninger.

Hvordan beskyttes oplysningerne om EU-borgerne?

Europa-Parlamentet sagde torsdag også god for en stor databeskyttelsespakke, der skal sikre privatlivets fred. Den pakke har ligeledes været flere år undervejs, og for flere af de politiske grupper i Europa-Parlamentet har det været et krav, at den nye databeskyttelsespakke kom på plads samtidig med regelsættet for registreringen af passageroplysninger.

Konkret vil oplysningerne blive videregivet til såkaldte Passenger Information Units, som medlemslandene skal oprette. Det er disse informationsenheder, der får ansvaret for at opbevare og behandle oplysningerne. De får også ansvaret for at vurdere, hvornår der er basis for at videregive oplysninger til politi og efterretningstjenester. Informationsenhederne skal have en ansat, der har til opgave at sikre tilstrækkelig databeskyttelse.

Hvad betyder det for Danmark og for danskerne?

Danmark står som følge af retsforbeholdet uden for den nye lovgivning. Det betyder, at de danske myndigheder ikke kan få adgang til oplysninger, som indsamles i de øvrige EU-lande. Og det ærgrer justitsminister Søren Pind (V), fordi »den direkte adgang til oplysninger fra andre EU-lande om flypassagerer ville have været en stor hjælp for politiet og PET«.

Danmark kan forsøge at forhandle en særaftale om dansk deltagelse på plads, men præcis som med forsøget på at få en særaftale om fortsat dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol, så vil det »ikke være en nem opgave«, mener Søren Pind.

Sidste år vedtog Folketinget et dansk PNR-register, der giver PET adgang til de oplysninger, som luftfartsselskaber registrerer om passagerer i forbindelse med rejser til og fra Danmark. Her har luftfartsselskaberne pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer og besætning, som told- og skatteforvaltningen skal videregive til PET, hvis efterretningstjenesten vurderer, at oplysningerne kan have betydning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.