Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Om 217 år tjener klodens kvinder det samme som mænd

Siden i fjor er det på verdensplan gået tilbage med ligestillingen mellem mænd og kvinder, fastslår World Economic Forum i opsigtsvækkende rapport om kønskløften.

Indiske kvinder på markarbejde.
Indiske kvinder på markarbejde.

For første gang, siden man begyndte at måle den slags på globalt plan, er det i det forløbne år gået svagt tilbage med ligestillingen mellem klodens kvinder og mænd.

Med den nuværende udvikling, vil der gå hele 217 år, før kvinder vil tjene det samme som mænd, og i det hele taget være lige så repræsenterede som mænd på verdens arbejdspladser.

På samme måde vil der gå nøjagtig 100 år, før den overordnede lighedskløft mellem mænd og kvinder vil være lukket. I fjor så udsigten bedre ud, for da ville der »kun« gå 83 år.

Det fremgår af den store rapport om klodens kønskløft, Global Gender Gap Report, som World Economic Forum har udarbejdet siden 2006, og som dækker 144 af verdens nationer.

Ifølge rapporten er verdens overordnet set mest ligestillede land Island, hvor kløften mellem de to køn er på 12 procent. Det vil sige, at man i Island har formået at lukke 88 pct. af kønskløften. Derefter følger Norge, Finland, Rwanda og Sverige.

Danmark ligger på 14.-pladsen og dermed på en klar nordisk bundplacering og i øvrigt mellem Namibia og Storbritannien. Her i landet har vi en kønskløft på godt 22 pct.

Dog er der fremdrift i Danmark, for i fjor lå vi på verdensligestillingslistens 16.-plads.

På listens tre sidste pladser finder man Syrien, Pakistan og Yemen, hvor kønskløften nærmer sig de 50 pct.

USA og Kina ligger henholdsvis som nr. 49 og 100 på listen, og rapporten fastslår, at Kinas bruttonationalproduk kunne vokse med hele 2.500 mia. dollar, hvis den kinesiske kønskløft blev lukket.

Den overordnede kønskløft er beregnet ud fra parametre som økonomiske muligheder, uddannelse, politisk deltagelse og sundhed. Kløften er klart mindst på uddannelse og sundhed og klart størst på indkomst og politisk deltagelse.

Indkomstforskellene mellem klodens mænd og kvinder skyldes ikke nødvendigvis, at mænd ofte får en højere løn for det samme arbejde. Den skyldes også, at kvinder har en større tilbøjelighed til at arbejde uden løn eller på deltid.

De mindste lønforskelle finder man i Slovenien, hvor kvinder tjener 80,5 pct. af det nationale mandlige gennemsnit.

I klodens parlamenter er der i dag 28 procent kvinder og 21 procent ministre, og i lidt under halvdelen af verdens lande, 47 procent, har man haft en kvindelig stats- eller regeringsleder på et tidspunkt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.