OL-åbningsceremoni præget af politiske spændinger: Mike Pence kan få Kim Jong-uns søster til bords

Den amerikanske vicepræsident og nordkoreanske Kim Yo-jong har »ingen intentioner« om at mødes under vinter-OL, der starter i morgen. Men planen for åbningsceremonien kan placere dem få meter fra hinanden.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ud over skiløb og medajler har mange udenlandske mediers dækning af det kommende vinter-OL handlet om de politiske spændinger, der hænger i luften på den koreanske halvø.

Nu har en logistisk hovedpine meldt sig for værtsnationen: Kim Yo-jong, der er søster til Kim Jong-un, og den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, er placeret meter fra hinanden ved den officielle åbningsceremoni.

En af OL-arrangørerne siger til nyhedsbureaet Reuters:

»Det er en planlægningsmæssig hovedpine. Hvor tæt skal nordkoreanerne og amerikanerne sidde, når man i Washington har været så klar omkring sanktioner og pres på Nordkorea? Og hvem skal have de bedste pladser?«

Kim Yo Jong, søster til Kim Jong-Un, er med, når de Olympiske Lege begynder i morgen. Hun bliver betragtet som en af Kim Jong-Uns nærmest betroede. 
Kim Yo Jong, søster til Kim Jong-Un, er med, når de Olympiske Lege begynder i morgen. Hun bliver betragtet som en af Kim Jong-Uns nærmest betroede. 

Den amerikanske vicepræsident Mike Pence og hans kone Karen rejser fra Japan til Sydkorea.
Den amerikanske vicepræsident Mike Pence og hans kone Karen rejser fra Japan til Sydkorea.

Det er første gang, et medlem af Kim-dynastiet besøger Sydkorea, som teknisk set er i krig med Nordkorea. 30-årige Kim Yo-jong ankommer sammen med Kim Yog Nam, præsidenten for det nordkoreanske parlament. Kim Yo-jong kom sidste år på den amerikanske liste over blacklistede personer på grund af problemer med overtrædelser af menneskerettighederne og censur.

På forhånd har Nordkorea meldt ud, at man ikke vil mødes med amerikanerne. Den amerikanske vicepræsident er heller ikke positivt indstillet over for mødet med den nordkoreanske delegation, og har bebudet sanktioner mod landet.

»Vi rejser til OL for at være sikre på, at Nordkorea ikke bruger stærk symbolisme med de olympiske lege som et bagtæppe, der dækker over sandheden om regimet,« sagde Mike Pence inden afrejsen til Sydkorea.

Spændingerne bliver ikke mindre af, at Pence er i Pyeongchang sammen med faren til den amerikanske studerende, der sidste år døde efter at have være fængslet i en nordkoreansk fangelejr.

Den Internationale Olympiske komité, IOC, holder sig ude af diskussionen om, hvem der skal sidde hvor. Den beslutning overlader vi til de sydkoreanske værter, fortæller komiteens præsident, Thomas Bach, til The Guardian.

»Vi vil ikke begå den fejl at blande os. Det vil potentielt være en opskrift på katastrofe,« siger Thomas Bach.

Mens luften er kold mellem USA og den nordkoreanske delegation, er den sydkoreanske modtagelse mere positiv. Her har man udsendt en pressemeddelelse, hvor der blandt andet står, at »Nordkoreas melding om, at Kim Jong-uns søster deltager, viser landets villighed til at løsne spændingerne på den koreanske halvø«.

Det forlyder, at den sydkoreanske præsident skal mødes med Kim Yo-jong til et frokostmøde i løbet af OL. Der spekuleres i, om Kim Yo-jong har et budskab fra sin bror med til den sydkoreanske præsident.

 Den nordkoreanske delegation ankommer til nabolandet.
 Den nordkoreanske delegation ankommer til nabolandet.

En demonstrant ved færgens ankomst.
En demonstrant ved færgens ankomst.

En del af den nordkoreanske delegation er cheerleaders og som her et marchband, der skal støtte landets atleter. 
En del af den nordkoreanske delegation er cheerleaders og som her et marchband, der skal støtte landets atleter. 

Nordkorea har sendt en delegation bestående af over 280 mennesker. 22 er atleter, mens 200 kvindelige cheerleadere klædt i ens røde frakker ankom med skib onsdag.

Torsdag, dagen før den officielle OL-åbningsceremoni, var meldingen flere steder, at Nordkorea har afholdt en »low key-militærparade« i hovedstaden Pyongyang, hvor titusindvis af mennesker var til stede i gaderne. Billeder viser kampvogne, der køres væk fra centrum, mens indbyggere hepper langs vejene.

TV-transmissionen af militærparaderne i Pyongyang, hvor titusindvis af mennesker angiveligt var på gaden.  
TV-transmissionen af militærparaderne i Pyongyang, hvor titusindvis af mennesker angiveligt var på gaden.  

Det er første gang i 40 år, at Nordkorea har holdt en militærparade i februar, og timingen møder kritik fra blandt andet USA.

Organisatorerne af OL har meldt ud, at paraden i nabolandet ikke vil »påvirke dynamikken« i de Olympiske Vinterlege.

Det kommende vinter-OL vil blive Nordkoreas første siden 2010.

Vinter-OL indledes fredag og fortsætter til 25. februar, og planen er, at Nord- og Sydkorea skal marchere ind under et fælles flag - men også det har skabt furore.

Kunstkøjteløberne Ryom Tae Ok og Kim Ju Sik er nogle af de nordkoreanske medaljehåb.  
Kunstkøjteløberne Ryom Tae Ok og Kim Ju Sik er nogle af de nordkoreanske medaljehåb.  

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.