Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ofres venner siger nej til tak bønner efter skoleskyderi i USA

Pårørende ønsker handling frem for bønner og kondolencer, efter at 17 blev dræbt i et skoleskyderi i Florida.

Ofre for et skoleskyderi i Florida blev torsdag mindet i nærheden af den ramte Marjory Stoneman Douglas High School. Reuters/Carlos Garcia Rawlins
Ofre for et skoleskyderi i Florida blev torsdag mindet i nærheden af den ramte Marjory Stoneman Douglas High School. Reuters/Carlos Garcia Rawlins

Parkland. En række skolekammerater og familiemedlemmer opfordrer til politisk handling i kølvandet på et voldsomt skoleskyderi i Florida.

De siger samtidig sagt nej tak til de mange bønner og kondolencer, der er strømmet ind fra store personligheder på eksempelvis Twitter.

Det drejer sig blandt andet om beskeder fra USA's præsident, Donald Trump, og den konservative politiske kommentator og tv-vært Tomi Lahren.

Sidstnævnte opfordrer på Twitter venstrefløjen til at lade de pårørende sørge, før den begynder med sin "anti-våben-dagsorden". Det har fået en af de studerende på den ramte high school til at reagere på Twitter.

- Et våben har dræbt 17 af mine klassekammerater. Et våben har traumatiseret mine venner. Hele min skole er traumatiseret efter denne tragedie. Det kunne have været forhindret. Hold venligst kæft, Tomi, lyder det i et svar på Twitter fra en bruger, der kalder sig kyra.

En anden Twitter-profil, der angiveligt også tilhører en studerende på Marjory Stoneman Douglas High School, skriver henvendt til Donald Trump:

- Jeg vil ikke have dine kondolencer, dit skide røvhul. Mine venner og lærere blev skudt. Flere af mine klassekammerater er døde.

- Gør noget i stedet for at sende bønner. Bønner løser ikke det her. Men våbenkontrol vil forhindre det i at ske igen, skriver brugeren sarah.

Hendes tweet er blevet spredt vidt og bredt på det sociale medie, hvor det torsdag morgen havde fået 65.000 retweets og over 150.000 likes.

I et nyt tweet skriver hun, at hun beklager det hårde sprog, men at hun holder fast i budskabet om, at der er brug for handling.

En anden pårørende, en tante til en af de dræbte, har skrevet et brev i kølvandet på tragedien. Her opfordrer hun det politiske USA til at tage ansvar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Min familie vil ikke have jeres håb og bønner. Vi vil have handling.

Det er ikke usædvanligt, at skyderier i USA sparker gang i debatten om landets meget omdiskuterede våbenlov. I præsident Donald Trumps tale efter skyderiet nævnte han dog ikke noget om loven.

Præsidenten har kaldt den formodede gerningsmand "mentalt forstyrret".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.