Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østrigsk partileder trækker sig efter anklage om sexchikane

Østrigsk politiker opgiver plads i parlamentet efter beskyldninger om seksuel chikane for fire år siden.

Arkivfoto. Østrigsk partileder opgiver plads i parlamentet efter beskyldninger om seksuel chikane for fire år siden.
Arkivfoto. Østrigsk partileder opgiver plads i parlamentet efter beskyldninger om seksuel chikane for fire år siden.

Den østrigske oppositionspolitiker Peter Pilz har lørdag meddelt, at han opgiver sin plads i parlamentet.

Det sker efter beskyldninger i et østrigsk ugemagasin om seksuel forulempelse af en kvinde for fire år siden.

Hændelsen fandt ifølge magasinet sted under en politisk konference i 2013.

Pilz var angiveligt beruset, da han forulempede en ung kvindelig politiker fra Det Europæiske Folkeparti.

Den 63-årige Pilz siger på en pressekonference, at han ikke husker episoden, men at han tager kvindens beretning alvorligt.

»Jeg er meget ked af det over for denne kvinde, uden at jeg kender de nærmere detaljer«, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Han erkender i samme åndedrag, at han »kunne have gjort noget forkert over for kvinden«.

Fredag rapporterede andre medier, at en tidligere assistent beskyldte Pilz for seksuel chikane. Dette blev dog pure afvist af venstrefløjspolitikeren.

Peter Pilz har gennem mere end tre årtier været medlem af partiet De Grønne.

Tidligere på året dannede han sit eget parti, Liste Pilz, efter intern uenighed med partifællerne hos De Grønne.

Ved valget i sidste måned vandt Liste Pilz otte pladser i parlamentet.

Sagen kommer i kølvandet på beskyldningerne mod den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein, der har udløst en lavine af anklager om sexchikane verden over.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.