Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østrigsk omvalg kan ændre Europas politiske landskab

Østrigs præsidentvalg skal gå om efter uregelmæssigheder i stemmeoptællingen. Chokafgørelsen fra den østrigske forfatningsdomstol kan give medvind til Europas højre

Østrigs forfatningsdomstol erklærede det seneste valg ugyldigt.
Østrigs forfatningsdomstol erklærede det seneste valg ugyldigt.

BERLIN: Afgørelsen kunne ikke komme på et mere kritisk tidspunkt for Europa, hvor folkeafstemninger i øjeblikket vender op og ned på vedtagne sandheder.

Fredag besluttede Østrigs forfatningsdomstol efter intense overvejelser nemlig at erklære anden runde af det nyligt overståede østrigske præsidentvalg for ugyldigt. Ved valget i maj sejrede den grønne præsidentkandidat med blot 31.000 stemmer over Norbert Hofer fra det indvandringskritiske højreparti FPÖ.

Dommerne har dermed givet medhold til FPÖ-formand Heinz Christian Strache, der efter valget henvendte sig til forfatningsdomstolen med en formel klage over angivelige uregelmæssigheder under stemmeoptællingen i 94 ud af 117 østrigske valgkredse. Af samme grund forlangte Strache og FPÖ nyvalg.

Mens forfatningsdomstolen afgørelse ikke bekræfter flere FPÖ-tilhængeres anklager om overlagt valgsvindel under valget i maj, betyder en række uregelmæssigheder i optællingen af godt 740.000 brevstemmer imidlertid, at Østrig af hensyn til demokratiske principper er bedst tjent med nyvalg. Flere vidner har på vidnestolen bekræftet, at optællingen fandt sted i strid med forskrifterne i den østrigske valglov.

Konkret har dommerne i en stikprøveundersøgelse fundet tegn på irregulær håndtering af brevstemmerne i 14 ud af 20 østrigske valgkredse, hvor flere stemmer mod reglerne blev optalt før klokken ni om morgenen på dagen efter valget. Endvidere er flere brevstemmerne ligeledes mod reglerne blevet optalt af frivillige uden valgmyndighedernes tilstedeværelse. Af samme grund føler dommerne sig kaldet til at lade valget gå om.

Ikke desto mindre understregede forfatningsdomstolens præsident, at der ikke er grundlag for at tale om valgsvindel.

»Ingen af vidnerne har observeret tilfælde af konkret manipulation«, sagde forfatningsdomstolens præsident Gerhart Holzinger ifølge østrigske medier ved oplæsningen af dommen.

»Afgørelsen gør ingen til hverken vinder eller taber«, understregede Gerhart Holzinger ifølge den østrigske avis Krone og bekendtgjorde, at afgørelsen skal tjene til at styrke tilliden til vores retsstat og dermed også vores demokrati.«

Højrepartierne glæder sig

Trods de østrigske forfatningsdommeres forsikringer om, at der ikke er fundet konkrete indicier på valgsvindel, har afgørelsen potentiale til at vende op og ned på den politiske situation i Østrig, hvor FPÖ har gode chancer for at vinde del i regeringsmagten efter det kommende parlamentsvalg i 2018. Med dommen øjner Frihedspartiet nu fornyede chancer for at vinde præsidentembedet.

Valgkampen op til anden runde af det østrigske præsidentvalg i maj var præget af bitre ideologiske stridigheder mellem den pro-europæiske Alexander van Bellen og den stærkt indvandringskritiske Norbert Hofer fra FPÖ.

Afgørelsen kan derudover få vidtrækkende konsekvenser i Europa, hvor især EU-kritiske højrepartier satser på yderligere medvind.

»Super!!«, skriver den hollandske politiker Geert Wilders på twitter.

Flere kommentatorer peger også på, at et østrigsk nyvalg gør livet surt for den italienske præsident Matteo Renzi, hvis midtersøgende kurs og forfatningsreformer møder voksende modstand fra euroskeptiske bevægelser som femstjerne-bevægelsen og højrepartiet Liga Nord.

Britiske medier peger på, at den østrigske situation kan forværre de komplicerede forhandlinger om vilkårene for Storbritanniens eventuelle udtrædelse af EU.

»Afgørelsen kan også udløse krav om en mindre føderalistisk dagsorden i Europa, men det er på kortere sigt mere sandsynligt, at kernen i Europa vil føle sig foranlediget til at lave en hårdere og mere straffende aftale med briterne for at sende et signal til de andre«, skriver europaredaktør Peter Foster for den konservative britiske avis The Telegraph.

Ifølge planen skulle Alexander van Bellen tages i ed som Østrigs præsident ved en officiel ceremoni d. 8. juli. Ifølge østrigske medier overvejer indenrigsministeriet i Wien at afholde præsidentvalg enten d. 25. September eller den 2. oktober. Indtil da vil præsidentembedets funktioner blive varetaget af det østrigske nationalråds præsidium, hvor FPÖ-kandidaten Norbert Hofer er et af tre medlemmer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.