Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østrigs politi anholder otte formodede IS-krigere i razziaer

Razziaerne var rettet mod et netværk omkring prædikant fra Bosnien. Han blev i juli idømt 20 års fængsel.

Østrigsk politi er i forhøjet beredskab efter sidste uges anholdelse af en 17-årig islamist, som angiveligt planlagde et angreb i hovedstaden Wien. (Arkivfoto) Reuters/Leonhard Foeger
Østrigsk politi er i forhøjet beredskab efter sidste uges anholdelse af en 17-årig islamist, som angiveligt planlagde et angreb i hovedstaden Wien. (Arkivfoto) Reuters/Leonhard Foeger

Østrigs politi har varetægtsfængslet otte personer, som er mistænkt for at have mulige forbindelser til Islamisk Stat.

Det skriver nyhedsbureauet APA med henvisning til en erklæring fra statsanklagemyndigheden i Wien.

Nyhedsbureauet oplyser, at 800 politifolk deltog i politioperationer i Wien og Graz.

Politifolkene stormede lejligheder og uofficielle moskeer i de to byer under operationen, som var rettet mod personer fra det tidligere Jugoslavien.

Der var ikke akut fare for et angreb og heller ikke tegn på, at et konkret angreb var undervejs, oplyser en talsmand for anklagemyndigheden.

Blandt de varetægtsfængslede er tre østrigske statsborgere med udenlandsk baggrund samt to bosniere og en syrer.

De øvriges nationaliteter er ikke umiddelbart oplyst.

De mistænkte menes ifølge østrigske medier at have udviklet islamistiske netværk.

En formodet islamist på 17 år blev anholdt i Wien i sidste uge, men politiets operationer torsdag har ingen forbindelse til denne anholdelse, skriver tabloidavisen Krone.

- Denne operation har været i noget tid, siger Østrigs indenrigsminister, Wolfgang Sobotka, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Krone skriver, at razziaerne var fokuseret på et netværk omkring en muslimsk prædikant fra Bosnien, som i juli blev idømt 20 års fængsel i Graz for at have rekrutteret unge til Islamisk Stat.

Politiet i Wien har været i forhøjet beredskab siden anholdelsen af den 17-årige islamist i sidste uge.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.