Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østrigerne skal til lynvalg efter politisk kaos

Der vil blive udskrevet parlamentsvalg i Østrig i år, siger landets kansler, Christian Kern.

Østrigs kansler, Christian Kern, siger i et tv-interview, at østrigerne skal til parlamentsvalg i år. Det vil formentlig ske til efteråret og dermed meget tidligere end ellers ventet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den østrigske regering begyndte at vakle, da vicekansler Reinhold Mitterlehner onsdag overraskende meddelte, at han træder tilbage fra posten.

Samtidig gav han titlen som formand for landets konservative parti fra sig, og det har skabt uro på Østrigs politiske scene.

Kansler Kern har hidtil holdt fast i, at han var imod et lynvalg. Han har dog ændret mening.

- Der vil helt klart komme et valg. Jeg går ud fra, at det vil ske dette efterår, siger Christian Kern i et tv-interview ifølge Reuters.

Østrigs konservative udenrigsminister, Sebastian Kurz, er anset for at være et oplagt valg som Mitterlehners arvtager i partiet.

Han har allerede tidligere meldt ud, at han ser et hurtigt valg som den bedste løsning for at få Østrig sendt i en rigtig retning.

- Jeg mener personligt, at et tidligt valg vil være den rigtige vej at gå for at skabe forandringer i Østrig, sagde Kurz fredag på et pressemøde.

Reinhold Mitterlehner trak sig, da det ikke lykkedes ham at knuse intern splid og spekulationer om det konservative ÖVP-partis fremtidige lederskab.

Trækket fra Mitterlehner har fået spørgsmålene om regeringens mulige kollaps til at pible frem.

ÖVP sidder i koalitionsregering med socialdemokraterne (SPÖ). I spidsen står SPÖ-leder Christian Kern som kansler.

Mitterlehners opsigelse træder i kraft mandag. Det ventes, at ÖVP's medlemmer vil finde frem til en ny partitop i løbet af søndag.

Efter planen skulle Østrigs vælgere først til valg i efteråret 2018.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.