Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ølgigant sender Super Bowl-stikpille til Trump

Der er Super Bowl i aften og det amerikanske øl-mærke Budweisers reklame til pausen kredser om immigration. Et tema, der i disse dage bliver diskuteret intensivt i USA.

Super Bowl-reklamen hedder ”Born the hard way”. Bag den står øl-producenten Budweiser og reklamen for de verdenskendte amerikanske øl fortæller historien om grundlæggeren - den unge Adolphus Busch, der 1857 forlader Tyskland for at prøve lykken i St. Louis.

Når højdepunktet i amerikansk fodbold  - den årlige afslutning på den professionelle liga NFL - ruller hen over skærmene, vil reklamen ramme lige ned i den højspændte debat om immigration, der i denne tid præger USA oven på præsident Trumps indrejseforbud for borgere fra syv forskellige lande.

Ifølge det amerikanske medie The Atlantic handler reklamen om, hvordan Busch overvinder både en hård sørejse over Atlanten og de immigrant-fjendske amerikanere. Han fastholder drømmen om at brygge det tyske øl, der for de tyske indvandrere fungerede både som kulturelt bindeled og økonomisk grundlag for livet i USA.

En scene i reklamen viser blandt andet, hvordan Busch bliver konfronteret af en bande amerikanere, der møder ham med tilråb som ”Du er ikke ønsket her!”.

I dag er Budweiser-øl en integreret del af amerikansk kultur og netop i aften vil seerne blive mindet om, hvordan ølkulturen er et produkt af de tyske indvandrers iværksætteri, skriver The Atlantic.

Reklamerne i pauserne til det årlige Super Bowl er blandt de dyreste i verden og bliver set af millioner af seere. Budweiser-reklamen er dog ikke helt historisk korrekt og øl-producenten har overset nogle historiske detaljer så som at Busch først bryggede øl flere år efter sin ankomst til USA, lyder analysen fra The Atlantic.

Men Busch var en af de 950,000 tyske immigranter, der kom til USA i løbet af 1850erne. Og mange af dem tjente penge som øl-bryggere.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.