Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Øjenvidne om panik efter koncert: Der lugtede røget og brændt

Panikken er brudt ud efter en koncert i i Manchester. Der er sket en alvorlig hændelse, oplyser politiet.

Politi og redningskøretøjer ses uden for Manchester Arena, hvor en eksplosion sent i går aftes kostede 19 mennesker livet. Eksplosionen fandt sted under en koncert med den amerikanske popsanger Ariana Grande.
Politi og redningskøretøjer ses uden for Manchester Arena, hvor en eksplosion sent i går aftes kostede 19 mennesker livet. Eksplosionen fandt sted under en koncert med den amerikanske popsanger Ariana Grande.

Flere forfærdede øjenvidner beretter om det øjeblik, hvor en eller to brag kunne høres nær en arena i den britiske by Manchester, hvor sangstjernen Ariana Grande netop har afsluttet en koncert.

- Ariana Grande havde lige afsluttet sin sidste sang og forladt scenen, da en stor eksplosion lød.

- Der var tusindvis af personer, som forsøgte at komme ud på én gang. De skreg alle og græd. Hele stedet lugtede røget og brændt, siger koncertgænger Elvie Brewster til det britiske medie Daily Mail.

Brewster beretter, at det lød, som om eksplosionen kom et sted inde i Manchester Arena.

Det er endnu ikke nogen officiel melding om, hvad der er sket ved koncertarenaen. Men politiet i Manchester bekræfter på Twitter, at det er rykket ud til stedet, hvor der er "sket en alvorlig hændelse".

En anden koncertgænger ved navn Jonathan Yates siger til Daily Mail:

- Lige da Ariana Grande-koncerten sluttede, lød der brag som pistolskud - det var skrækindjagende med så mange løbende og grædende mennesker.

 

Majid Khan var til koncert med sin søster. Han beskriver braget som et "bombelignende brag", der lød, da alle var på vej ud fra koncerten.

- Det var ét brag, og så kom stort set alle andre fra den anden side af arenaen, hvor braget kom fra, pludselig løbende mod os, siger han til The Telegraph.

- Alle var i panik og kaldte på hinanden, fordi nogle var gået på toilettet, mens det skete, så det var ekstremt alarmerende for alle der, tilføjer han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.