Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Øjenvidne i Pakistan: Gerningsmændene stormede sovesale

Studerende måtte gemme sig på badeværelserne, da fire militante mænd stormede et universitet i Pakistan.

Terrorangreb på universitet i Pakistan tidligere i dag skaber vrede.
Terrorangreb på universitet i Pakistan tidligere i dag skaber vrede.

Charsadda: Mindst 21 mennesker er dræbt, og et ukendt antal er såret, efter gerningsmænd stormede klasseværelser og sovesale på det velbevogtede Bacha Khan Universitet i Charsadda i den nordvestlige Khyber Pakhtunkhwa-provins i Pakistan.

Det oplyser embedsmænd ifølge Reuters.

Fra en hospitalsseng på Charsadda Distrikts Hospital fortæller en anonym mandlig studerende til en nyhedskanal, hvordan han oplevede det, da gerningsmændene pludselig befandt sig i universitetets sovesale, hvor mange studerende lå og sov.

- De kom bagfra, og der blev skabt meget uro, fortæller han og fortsætter:

- Lærerne sagde til os, at vi skulle ud med det samme. Nogle gemte sig på badeværelserne.

Shabir Khan, som underviser på universitetets afdeling for engelsk, var ved at forlade universitetets beboelseskompleks, da de bevæbnede militante begyndte at skyde.

- De fleste lærere og studerende var i klasseværelserne, da skuddene begyndte, fortæller Shabir Khan til Reuters.

- Jeg havde ingen idé om, hvad der skete, men jeg overhørte en sikkerhedsvagt tale i telefon, hvor han fortalte, at mange mennesker var blevet dræbt og såret, siger han.

Antallet af sårede er på omkring 60 ifølge ubekræftede oplysninger.

Mens angrebet var i gang, blev universitetet også ramt af to eksplosioner.

- Jeg hørte to eksplosioner nær det ene beboelseskompleks, siger et anonymt øjenvidne til Pakistans Geo TV og tilføjer:

- Vi ved ikke, om eksplosionerne var granater eller angriberne, der sprængte sig selv i luften.

Flere nyhedsbureauer hævder at have talt med general Khalifa Umar Mansoor fra Taliban, der skulle have taget ansvar for angrebet. Men den centrale talsmand fra Taliban, Muhammad Khorasani, benægter dog, at Taliban står bag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.