Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OECD vil have globaliseringen til at virke for alle

Mary og Løkke er i spidsen for årets OECD-møde, der afvikles i Paris. Denne gang under dansk formandskab.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i denne uge i spidsen for et OECD-møde, der handler om at få globaliseringen til at virke for alle. Mødet samler deltagere fra næsten halvdelen af verdens lande. Scanpix/Claus Fisker
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i denne uge i spidsen for et OECD-møde, der handler om at få globaliseringen til at virke for alle. Mødet samler deltagere fra næsten halvdelen af verdens lande. Scanpix/Claus Fisker

Der er noget galt.

Globaliseringen virker ikke helt efter hensigten.

Der er mange, der har vundet. Store virksomheder er blevet kæmpestore. Meget rige mennesker er blevet superrige. Og over en milliard af klodens befolkning er løftet ud af fattigdom.

Men der er også tabere, og dem finder man mange af i den vestlige verden.

Her er de største tabere folk med lave indkomster. Mange af dem har set deres job forsvinde.

Det har alt sammen udløst en vrede, der blandt andet har været med til at stemme Storbritannien ud af EU og Donald Trump til magten som USA's præsident.

Så hvad skal der gøres ved det? Hvordan kan der rettes op på skævhederne?

Det har Danmark, der i denne uge er formand for OECD's årlige ministermøde i Paris, sat på dagsordenen.

OECD er den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, og ifølge den danske OECD-ambassadør, Klavs Holm, er målet at pege på nye løsninger.

»Det er jo ikke noget, der hjælper lige i overmorgen«, siger Klavs Holm.

»Men målet er at pege på, hvilke politiske initiativer der bør gennemføres i de forskellige lande, så globaliseringen kan virke for alle,« siger han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i spidsen for OECD-mødet.

Men det er kronprinsesse Mary, der tirsdag åbner to dages OECD Forum sammen med organisationens generalsekretær, Angel Gurría.

Her vil politikere, erhvervsledere, repræsentanter for interesseorganisationer, forskere og forfattere diskutere, hvordan der kan rettes op på globaliseringens skævheder.

Den danske holdning er på forhånd, at der ikke er noget i vejen med globalisering og frihandel.

»Ligesom der er ført bevis for tyngdeloven, så er der også ført bevis for, at frihandel gavner alle,« siger Klavs Holm.

Men problemet er, at mange lande ikke har gennemført de reformer, der skal få det hele til at virke.

Arbejdsløse skal ikke bare have økonomisk støtte. De skal også have videreuddannelse, så de kan få et arbejde igen, opfordrer OECD og peger på Danmark som et foregangsland.

Skatterne bør ifølge OECD også ramme folk med store formuer hårdere end i dag.

Men det er den teknologiske udvikling, der fører til »globalisering på steroider«, mener Angel Gurría.

OECD vurderer, at ny teknologi vil aflive ni procent af alle job inden for 10-15 år. Yderligere 25 procent af alle job er i fare for at forsvinde.

Angel Gurría ser globaliseringen som et middel til at nå et mål og ikke som målet i sig selv.

»Vi må sikre, at den vækst, som det skaber, er inkluderende og bæredygtig, så globalisering virker for alle,« sagde han for nylig i en tale i København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.