Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Observatører slår alarm: Blodig situationen i Østukraine sender civile på flugt

Kampene i det østlige Ukraine når det blodigste niveau i trekvart år, siger chef for de internationale observatører. Civile flygter fra landminer, mortérgranater samt mangel på medicin og rent vand.

Siden fredsaftalen blev underskrevet i februar sidste år er mindst 236 civile blevet dræbt under fortsatte kampe mellem pro-russiske og ukrainske styrker, ifølge de seneste tal fra FN. Ved dette angreb slog en granat affyret af pro-russiske separatister ned og sårede tre ukrainske soldater. Foto: Sergey Vaganov /EPA. EPA/SERGEY VAGANOV
Siden fredsaftalen blev underskrevet i februar sidste år er mindst 236 civile blevet dræbt under fortsatte kampe mellem pro-russiske og ukrainske styrker, ifølge de seneste tal fra FN. Ved dette angreb slog en granat affyret af pro-russiske separatister ned og sårede tre ukrainske soldater. Foto: Sergey Vaganov /EPA. EPA/SERGEY VAGANOV

KIEV: For første gang siden sidste sommer flygter et stort antal civile igen fra krigsramte områder i det østlige Ukraine.

Konflikten i området er flammet så voldsomt op, at de internationale observatører nu advarer om den værste sikkerhedssituation i trekvart år.

»Det er de røde flag, der hejses her. Det handler om antallet af brud på våbenhvilen, det store antal tunge våben og det voksende antal civile, der nu forlader kontaktzonen (området omkring frontlinjen, red.). Vi har ikke set noget lignende siden sidste sommer,« siger vicechef for de internationale observatører i Ukraine, Alexander Hug, til Berlingske.

Han advarer om, at tusinder af civile er kommet i klemme i en ny, voldsom bølge af artilleriangreb og skudvekslinger mellem pro-russiske oprørere og ukrainske regeringsstyrker.

Så sent som i januar hørte brugen af tungt artilleri til sjældenhederne takket været en skrøbelig våbenhvileaftale. Men nu har parterne igen kørt de tunge våben mod frontlinjen, siger observatørerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Ifølge observatørernes seneste døgn­rapport skal bruddene på våbenhvilen, det vil sige antallet af eksplosioner eller skudvekslinger, nu tælles i tusinder.

»Antallet af internt fordrevne, antallet af brud på våbenhvilen, antallet af tunge våben, antallet af lukkede vejspærringer, antallet af landminer og vandmanglen, alle disser kurver er stigende,« siger siger Alexander Hug.

9.160 har mistet livet

Konflikten i det østlige Ukraine brød ud i april 2014, da russisk-støttede oprørere erklærede to østukrainske regioner for selvstændige. Det skete i kølvandet på Majdan-revolutionen i den ukrainske hovedstad, Kiev, og efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø. Den lavintensive krig har siden kostet mindst 9.160 mennesker livet og såret over 21.000 ifølge de seneste tal fra FN. Over en million er drevet på flugt.

Konflikten i Ukraine stilnede af fra september sidste år, da Rusland greb militært ind i Syrien. Men siden midten af januar er antallet af sårede og dræbte igen steget. Flere steder står parterne nu mindre end 50 meter fra hinanden langs frontlinjen ned gennem Østukraine.

»Årsagen er, at de er rykket tættere på hinanden. De kan se hinanden på tværs af kontaktlinjen. Det er steder, hvor spændingerne konstant er høje. Det kræver meget lidt, en soldats bevægelser, at udløse en kamp,« siger Alexander Hug.

Alene i marts blev 19 ukrainske soldater dræbt og 128 såret. De pro-russiske oprørere har ikke offentliggjort tabstal for perioden. Rusland afviser, at regulære russiske tropper kæmper i konflikten, selv om Ukraine har tilfangetaget russiske soldater i det østlige Ukraine.

OSCE har i alt 570 observatører, her­under 13 danske, i konfliktzonen efter aftale med parterne. Men også observatørerne er kommet under beskydning. Fredag blev en observatørs bil ramt af et skud. En anden observatør fik stukket et ladt gevær i hovedet og blev truet til at vende om. Begge episoder fandt sted i de oprørskontrollerede områder.

Men frem for alt er det de civile, der betaler prisen. I landbyer som Novooleksandrivka nær frontlinjen er indbyggerne fanget i et ingenmandsland, fordi de nye kampe har lukket checkpoints på både den ukrainske og oprørssiden. Især ældre er tilbage i landsbyerne.

»De er nødt til at tage veje gennem skove og marker, hvor der ligger miner. Vi har flere gange rapporteret om ofrene for dette,« siger Alexander Hug. Begge sider lægger stadig landminer på trods af en aftale om afholde sig fra dette, siger han.

Stor mangel på vand og fødevarer

Manglen på basale fornødenheder er samtidig voksende. Mange landsbyer har ikke adgang til rent vand. Kloakeringen er mange steder ødelagt med risiko for sygdom til følge. Et vandværk, der leverer vand til 400.000 mennesker, var i sidste uge lukket på grund af hårde kampe.

I de oprørskontrollerede områder mangler sygehuse livsvigtig medicin, efter at oprørerne har smidt en række hjælpeorganisationer ud af området.

For mere end et år siden underskrev parterne ellers endnu en udgave af den såkaldte Minsk-aftale, der skulle bringe fred til området. Men end ikke aftalens første punkt, en våbenhvile og tilbagetrækning af tunge våben, er blevet til virkelighed.

Rusland anklager Ukraine for at sylte forfatningsreformer, der kan give de oprørskontrollerede områder selvstyre. Ifølge den ukrainske regering saboterer Rusland målrettet muligheden for at afholde de lokalvalg, der foreskrives i Minsk-aftalen, gennem konstante brud på våbenhvileaftalen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.