Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Observatører: Putin fik ikke reel kamp om posten

Søndagens valg i Rusland fandt sted i et klima af pres på vælgere og uden reel konkurrence, siger OSCE.

Søndagens valg i Rusland fandt sted i et klima af pres på vælgere og uden reel konkurrence, siger OSCE.
Søndagens valg i Rusland fandt sted i et klima af pres på vælgere og uden reel konkurrence, siger OSCE.

Det russiske valg var præget af et pres på landets kritiske røster.

Begrænsninger på grundlæggende rettigheder samt på, hvem der kunne stille op til valget, gjorde, at der ikke var reel kamp om præsidentposten.

Sådan lyder dommen over søndagens russiske præsidentvalg og den forudgående valgkamp fra de internationale valgobservatører i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE.

»En valgmulighed uden reel konkurrence, som vi har set her, er ikke en reel valgmulighed,« siger OSCE's direktør for demokratiske institutioner og menneskerettigheder, Michael Georg Link, på en pressekonference.

Valget fandt sted i et »alt for kontrolleret retligt og politisk klima«, hvor der kun var begrænset mulighed for at engagere sig politisk, siger Link ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Han noterer også, at den russiske presse har udvist en præference for den siddende præsident, Vladimir Putin, i valgdækningen.

Valgobservatørerne peger også på, at der har været restriktioner på, hvem der kunne stille op til valget.

Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj blev nægtet at stille op til præsidentvalget. Det afgjorde Ruslands valgkommission ved en afstemning i slutningen af december.

Begrundelsen var, at den 41-årige advokat har fået en dom på fem års fængsel for politisk motiveret bedrageri. På grund af denne dom må han ikke opstille, har valgkommissionen afgjort.

Navalnyj betegner selv dommen som politisk motiveret. Han havde opfordret sine tilhængere til boykotte søndagens valg, hvor det på forhånd var ventet, at Putin ville vinde en sikker sejr.

OSCE skriver i sin udtalelse om valget, at der har været flere problemer i forbindelse med valget.

»Noget af det handler om upassende pres på vælgere for at øge valgdeltagelsen,« lyder det fra OSCE.

67,5 procent af de russiske vælgere benyttede deres ret til at stemme. Navalnyj havde opfordret til en boykot af afstemningen.

Putin blev genvalgt med en jordskredssejr på 76,69 procent af stemmerne. Dermed kan han blive siddende på posten i seks år mere.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.