Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Observatør og opposition melder om fusk ved Ruslands valg

Observatørgruppe har søndag eftermiddag registreret over 1700 uregelmæssigheder ved det russiske valg.

Oppositionsleder Aleksej Navalnyj (stående) og hans støtter følger med i valget fra deres kontor i Antikorruptions Stiftelsen (FBK) i Moskva. Scanpix/Maxim Zmeyev
Oppositionsleder Aleksej Navalnyj (stående) og hans støtter følger med i valget fra deres kontor i Antikorruptions Stiftelsen (FBK) i Moskva. Scanpix/Maxim Zmeyev

Moskva. Nogle steder er der proppet ekstra stemmesedler i valgboksene, og andre steder har vælgere fået lov at stemme mere end én gang.

Det siger russiske oppositionsaktivister og en ikkestatslig observatørgruppe søndag, hvor russerne går til valg og efter alt at dømme vil genvælge præsident Vladimir Putin.

Den uafhængige russiske observatørgruppe Golos, som offentliggør en liste over mulig valgfusk på nettet, havde først på eftermiddagen registreret 1764 uregelmæssigheder.

Blandt andet var valgobservatører blevet forhindret i at udføre deres arbejde, siger Golos.

Et andet eksempel er, at ansatte i statslige institutioner får brev fra deres administrationer om, at de må tage deres familie med til valglokalerne. De får også at vide, at de kan stemme ved valglokaler på arbejdspladsen.

Det fortæller en seniorrådgiver i den norske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Helsinki-komitéen til det norske nyhedsbureau NTB.

- I valglokalerne hænger der billeder af Putin på væggene. Hvis de vælger ikke at stemme, bliver det gjort klart for dem, at de må være "klar til at tage konsekvenserne", siger seniorrådgiver Lene Wetteland i Helsinki-komitéen.

- Der står ikke tydeligt, at de skal stemme på Putin, eller hvad disse konsekvenser er. Men det er let at tænke sig til, siger Wetteland til NTB.

Aktivister, der bakker op om oppositionsleder og Putin-kritiker Aleksej Navalnyj, er sendt ud i stort tal som frivillige valgobservatører.

Navalnyjs kontor oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at 33.000 frivillige er ude for at kontrollere, om alt går korrekt til.

Navalnyj er selv afskåret fra at stille op grundet en dom, som han selv mener er politisk. Han har valgt ikke at stemme. Han har på Twitter postet et link til en video, der angiveligt viser ekstra stemmesedler blive proppet i en stemmeboks.

Ruslands valgkommission meddeler, at den er i færd med at granske flere beskyldninger om, at der er smidt ekstra stemmesedler i boksene.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.