Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obamas tåre for lille Daniel

Mens TV-kameraerne rullede, fældede præsident Obama en tåre for syv-årige Daniel, som døde ved Sandy Hook-massakren. Eller var det en tåre af frustration over ikke at kunne gøre mere?

Daniel blev syv år gammel, og hans nekrolog fyldte kun nogle få linjer i avisen. For en syv-årig har ikke gjort meget af det, som normalt gør en nekrolog.

Han har ikke taget uddannelser, vundet priser, navigeret en karriere eller været formand for et-og-andet, og han nåede dårligt at være her, inden han var væk.

Der var således en omvendt proportionalitet mellem den måde, som hans familie og det sociale bruttonationalprodukt oplevede Daniels død, og før jul gjorde familien noget ved det.

På Facebook offentliggjorde den en video, som viser rækkevidden af tabet af et barn. Det er en video med verdens bedste knus, verdens største smil, de mest strålende øjne, de sødeste første skridt. Det er en smittende varme, som nu er borte, og borte er også alt det, som Daniel kunne være blevet.

Titlen på videoen er »Hvad ville Daniel gøre,« og Daniel lever i videoen videre som en forpligtelse til at smile, danse, varme og knuse - og som en formaning om for syv sytten at gøre noget.

En tåre

Daniels far, Mark Barden, tog tirsdag forpligtelsen og formaningen med til Det Hvide Hus, og fra talerstolen viste han billedet af den glade dreng til alverdens TV-seere, og han mindede amerikanerne om den dag for tre år siden, hvor en mentalt forstyrret ung mand skød Daniel og 25 andre på Sandy Hook-skolen i Connecticut, og han bad Amerika om at vågne op.

»Som en nation må vi gøre noget bedre. Vi er bedre … vi er bedre end det her,« sagde han, og præsident Obama gjorde bagefter, hvad han kunne for at leve op til Daniels formaning.

Han præsenterede de forsamlede for en våbenkontrolpakke, som er vidtrækkende for en amerikansk præsident, men forholdsvis kort på praktiske konsekvenser.

»Men det skal ikke holde os tilbage. Hvis vi kan forhindre bare ét dødsfald,« sagde Obama, som stirrede på Daniels far og løftede en pegefinger og trommede luften foran sig.

»Hver eneste gang, jeg tænker på de børn - så bliver jeg så rasende,« sagde han bevæget, og i nærbilledet kunne man se en tåre trække et vådt spor ned ad præsidentens ene kind, og man kunne se på hans ansigt, at der var mange flere af samme slags inde bagved.

Baggrundstjek

Det er umuligt at vide, hvor tåren kom fra. Om det var en tåre for Daniel og alle de andre ofre - eller om det var en tåre af frustration.

For Obama har tidligere sagt, at våbenkontrol er hans præsidenttids »store ærgrelse.«

Han ved, hvad han gerne vil gøre, og et stort flertal af amerikanerne er enige med ham, men det Republikanske flertal i Kongressen blokerer hvert forslag, som gør det vanskeligere for amerikanerne at købe våben.

Præsidenten mener, at amerikanerne har en forfatningsmæssig ret til at købe våben, men som den amerikanske Højesteret også fastslog i 2007 - det betyder ikke, at alle kan købe alle slags våben til alle tider og medbringe dem alle steder.

Akkurat som med medicin og biler har myndighederne ret til at indføre begrænsninger, sagde Højesteret, og Obama arbejder for to af dem.

Den ene går ud på, at alle våbenkøbere skal gennemgå et udvidet baggrundstjek, så psykisk syge, kriminelle og terrorister ikke køber våben, og den anden begrænsning gælder typen af våben. Der er ingen grund til at, købere skal kunne købe halvautomatiske angrebsrifler med et tromlemagasin med 75 skud i, siger han.

89 pct. af amerikanerne støtter forslaget om udvidede baggrundstjek, viser meningsmålinger, og mellem 55 og 65 pct. støtter et forbud mod angrebsvåben.

Men våbenindustrien og -lobbyen modsætter sig forslagene - industrien har i Obama-årene solgt 50 mio. flere våben til amerikanerne - og gennem kampagnebidrag og aktivistiske græsrødder presser de det Republikanske kongresflertal, som blankt afviser Obamas forslag.

Obama bruger derfor nu sine præsidentielle beføjelser til at gøre noget, bl.a. omdefinerer han administrativt, hvad en »våbensælger« er. Indtil nu har private sælgere, online-handel og våbenmesser været undtaget fra at gennemføre basale baggrundstjek af købere, og enhver kriminel eller mentalt forstyrret har uhindret kunnet købe en AK-47 via rubrikannoncer på Facebook.

Men præsidenten fastslår administrativt, at den slags sælgere også er at regne for våbensælgere, og dermed skal de gennemføre et tjek. Desuden ansætter han yderligere 500 agenter til at foretage de pågældende baggrundstjek.

Det skræmmer ikke våbenlobbyen, og som en talsmand tweetede bagefter: »Er det virkelig alt, hvad han efter syv år ved magten kan komme med?«

Svaret er »ja.« Det er alt, hvad præsident Obama kan komme igennem med - og nok så mange døde børn, døde smil, døde knus, ændrer ikke på det.

Og det er formentlig i Obamas øjne en tåre værd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.