Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obamas fhv. sikkerhedsrådgiver Susan Rice indrømmer, at hun søgte navne i efterretningsrapporter på Trumps folk

Det amerikanske medie Bloomberg afslørede, at præsident Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice i en række tilfælde søgte efter navne på Trumps folk i efterretningstjenestens rapporter. Susan Rice indrømmer, efter tavshed, at det er rigtigt, men hævder, at den slags søgning var normal procedure og ikke ulovlig.

Preæsident Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice
Preæsident Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice

Amerikanske medier som Bloomberg og New York Post skrev mandag, at fhv. præsident Barack Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice i en række tilfælde bad om at se identiteten på de Trump-medarbejdere, som var nævnt i efterretningstjenesternes rapporter. De amerikanske efterretningstjenester har ofte undersøgelser af udlændinge og hvis der ved disse operationer nævnes amerikanere, så fjernes deres navne fra de endelige rapporter og nævnes som »US person 1« osv.

I løbet af tirsdag kom det frem i flere borgerlige medier som f.eks. Fox News, Drudge Report og bl.a. American Spectator, at Rice havde søgt på mange navne. Disse medier hævdede også, at disse navne var tilflydt dele af Obamas administration og enkelte navne var havnet i medierne, som f.eks. Trumps kortvarige sikkerhedspolitiske rådgiver Michael Flynn.

I første omgang nægtede Susan Rice at svare på en henvendelse om sagen fra flere journalister, men i løbet af tirsdagen sagde hun  til MSNBC, at hun ganske rigtigt havde bedt om at få identiteten oplyst på flere Trump-medarbejdere, men at dette var normal procedure, lovligt og at hun ikke havde gjort det af politiske årsager, men for at forstå de efterretningsrapporter, som hun havde læst, rigtigt i dybden. Hun sagde, at hun ikke havde lækket disse navne og at anklagen var »komplet falsk.«

Sagen kom frem fordi en af de højst placerede amerikanere i efterretningstjenesten, Ezra Cohen-Watnick, opdagede Rices interesse for Trumps medarbejdere i efterretningsmaterialet. Han gik ifølge Bloombergs udsagn til de ansvarlige i Det hvide Hus, der bad ham om at stoppe undersøgelsen, hvorefter de selv iværksatte en undersøgelse af Susan Rices adfærd.

Efterretningsrapporterne indeholdt konklusioner om samtaler, der var optaget mellem udenlandske diplomater, der talte om Trumps hold. De omfattede også nogle gange kommunikation mellem Trumps folk og udenlandske diplomater. Rapporterne indeholdt følsomme oplysninger om, hvem Trump mødtes med og deres holdninger til udenrigspolitik.

Bloomberg henvendte sig til Susan Rices for en kommentar, men hun svarede ikke tilbage. I et interview den 22. marts på tv-kanalen PBS NewsHour blev Susan Rice spurgt, om Trumps hold tilfældigvis var blevet aflyttet ved disse iøvrigt lovlige aflytninger af diplomater. Til det svarede Rice dengang »Jeg ved ingenting om det.« Denne afvisning synes nu bombastisk, idet de nye afsløringer antyder, at hun vidste en hel del.

Denne nye udvikling er interessant, fordi det styrker mistanken om, at Trump måske alligevel havde fat i noget rigtigt, da han 4. marts erklærede i et tweet, at Obama havde »aflyttet mig« i Trump Tower. Sagen om Rice er desuden interessant, fordi New York Times under valgkampen kunne nævne personer fra Trumps hold, som efterretningstjenesten var interesseret i på grund af deres russiske kontakter. Nu peger pilen på Susan Rice som mulig kilde til New York Times historien. Trump selv er gået ind i sagen ved at retweete artikler fra Drudge Reprot og Daily Caller om sagen.

Republikaneren Devin Nunes, der er formand for Senatets efteretningsudvalg, sagde 22. marts, at han havde fået information om, at samtaler fra Trumps hold var blevet opsnappet tilfældigt  og at disse navne var tilflydt aviser.

Mens de borgerlige medier forfølger sagen intenst, så har mainstream medier som New York Times, Washington Post og CNN været meget langsomme med at følge op på sagen. Ja CNNs vært Dan Lemon har ligefrem advaret seerne mod at interessere sig for denne udvikling, fordi han mente, at der blot var tale om en afsporing fra Trump-holdets side.

I en lang kommentar i National Review skriver  Andrew Mccarthy, der er tidligere har været anklager i en række profilerede terrorsager og nu er kommentator, at Susan Rice som sikkerhedsrådgiver og en del af Det hvide Hus ingen adkomst havde til at søge den slags oplysninger, som kun kunne søges af sikkerhedstjenesterne. I en leder i Wall Street Journal går avisen, der selv om den er borgerlig har været stærkt kritisk over for Donald Trump, ind i sagen. og skriver: »Vi har fået oplysning fra en kilde, der har set dokumenterne med navne, at de omfatter politiske informationer om Trumps holds møder og politiske intentioner. Vi har også fået oplyst at ingen af disse dokumenter har noget med Rusland at gøre eller FBIs undersøgelse af forbindelser mellem Rusland og Trump-kampagnen. Mens vi ikke ved, om Rice bestilte disse dusinvis af rapporter, så har vi fået at vide, at de kun blev fordelt til en udvalgt gruppe af modtagere - der meget passende omfattede Rice.«

Wall Street Journal slutter sin leder med at opfordre til, at sagen skal undersøges til bunds: »Intet af alt dette skal hindre undersøgere i at undersøge Trump-Rusland forbindelsen. For Guds skyld følg den sag hvor den leder hen. Men medierne er løbet afsted som vilde dyr efter den historie og har samtidig ignoreret hvordan Obama administrationen muligvis har misbrugt indenrigske efteretninger til politiske formål. Amerikanerne fortjener at kende  sandheden om begge sager.«

En række republikanske politikere kræver nu, at Susan Rice bliver afhørt af Kongressens udvalg for efterretningstjenesterne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.