Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama vil ikke være som Bush: »Jeg vil ikke være stille. Jeg vil sige noget«

WASHINGTON: Det Hvide Hus´pressekorps sad i nat dansk tid pænt på deres pladser og ventede spændt på den afgående præsident Barack Obamas sidste pressekonference for de journalister, der har fulgt ham i mange år, inden han forlader præsident-embedet på fredag ved middagstid.

Der var signalforvirring ved det sidste møde, fordi den kommende præsident Donald Trump har antydet, at han vil flytte journalisterne ud fra Det Hvide Hus og ud til en større sal - officielt for at få plads til flere journalister. Men er det ikke en god ide taget i betragtning, at de nuværende lokaler slet ikke kan rumme de mange, der er interesserede?

Jo, men på et tidspunkt, hvor Trump gentagne gange har tordnet imod pressen og kaldt medierne for uhæderlige, skal der ikke meget til, før journalisterne både inden for og udenfor Det Hvide Hus stiller spørgsmålet, hvad der egentlig er Trumps dagsorden. Vil han forhindre den nære kontakt, der i dag er mellem mediernes repræsentater og Det Hvide Hus? Eller er han ægte interesseret i at få flere medier til sine pressekonferencer, end der er plads til i de relativt snævre rammer, der er i præsidenten kontor og bolig.

Pressens opgave

Obama takkede pressekorpset og sagde, at det var pressens opgave at stille præsidenten de kritiske spørgsmål. Obama sagde, at pressens rolle er vigtigt i et demokrati, og at det er nødvendigt at have en kritisk presse.

I det hele taget var det en Obama, der brugte meget tid på netop at tale om pressefriheden, selv om han ikke på noget tidspunkt berørte den aktuelle debat mellem de tilstedværelse journalister - om Trumps folk vil sætte en ny dagsorden og slet ikke have så mange pressekonferencer, som tidligere præsidenter har haft det, selv om Trumps folk har forsikret om, at der stadig vil være journalister i Det Hvide Hus fremadrettet.

»På mandag efter indsættelsen vil den store prøve komme. Der vil hele pressekorpset sidde og vente på briefingen, og hvis den ikke kommer, så vil der blive ballade«, siger en af journalisterne til Berlingske.

Men Obama talte også om andre ting. At han ikke havde tænkt sig at holde sig fra at ytre sig politisk. Obama sagde, at han ville blande sig, »hvis amerikanske kerneværdier er på spil«.

Kerneværdierne

»I den kategori er, hvis der er nogen, der systematisk udøver diskrimination. Hvis der er explicitte eller funktionelle forhindringer for, at folk kan stemme eller udøve deres ret til ytringsfrihed. I den kategori er også, hvis der er et systematisk forsøg på at gøre pressen eller kritikere tavse.

Og hvis man forsøger at udvise børn, som er vokset op i USA, og som er »amerikanske« børn for at sende dem tilbage til et andet sted, når de elsker det her land«, sagde Obama. Det sidste var en klar hentydning til Donald Trumps valgkampstema om at udvise de såkaldte »dreamers« - børn af ulovlige indvandrer, som har boet her det meste af deres liv.

Obama signalerede dermed, at han i sin »pensionisttiværelse« vil være anderledes end en anden afgået præsident, George W. Bush, der har forholdt sig tavs, efter at han forlod embedet for otte år siden.

»Jeg vil ikke være stille. Jeg vil sige noget«, sagde Obama.

Obama har selv ofte gået sine egne veje og ikke kun gennem de traditionelle medier. Han har også anvendt de sociale medier til at henvende sig til befolkningen, men der har været regelmæssig briefinger i Det Hvide Hus i samtlige otte år som regel foretaget af Obamas pressetalsmænd.

Selv har han holdt 165 af slagsen. Og i nat det var den sidste. Det var farvel til Obama, men uden at det er sidste gang, at man hører fra ham.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.