Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama til briterne: EU gør Storbritannien endnu større

Den amerikanske præsident blander sig i briternes EU-afstemning under sit besøg i London.

London: USA's præsident, Barack Obama, skriver i et indlæg på avisen Daily Telegraphs hjemmeside, at briterne gør klogest i at stemme ja til at blive i EU.

Indlægget er blevet offentliggjort kort efter præsidentens ankomst til Storbritannien torsdag aften.

- Lad mig som jeres ven fortælle jer, at EU gør Storbritannien endnu større, skriver Barack Obama.

Debatten om det såkaldte brexit er et højspændt emne i Storbritannien, og Obamas støtte til ja-siden møder straks stor modstand fra flere af de britiske politikere, der støtter et britisk farvel til EU.

- At USA tror, at de skal fortælle Storbritannien, at vi skal overdrage så meget af vores demokratiske beslutningskraft til andre, er vaskeægte hykleri, skriver en af nej-sidens stærkeste stemmer, London-borgmester Boris Johnson, i avisen The Sun.

Den amerikanske præsident er på officielt besøg i Storbritannien for at møde blandt andre premierminister David Cameron og dronning Elizabeth, der netop er fyldt 90 år.

Obama understreger dog, at han også er dybt optaget af briternes EU-afstemning 23. juni.

- De nationer, der gør deres indflydelse mest gældende, er de nationer, der tager kollektivt ansvar. Det er det, der bliver krævet af store nationer i dag, skriver Barack Obama, der ikke lægger skjul på, hvad han synes om briternes afstemning.

- Samarbejde om at dele efterretninger, bekæmpe terrorisme og skabe job og vækst vil være langt mere effektivt, hvis der bliver endnu mere samarbejde på tværs af Europa, siger præsidenten.

Obama skriver også, at briternes EU-afstemning har stor betydning for USA.

- De titusinder af amerikanere, der hviler på Europas kirkegårde, er et stille vidnesbyrd om, at vores sikkerhed og velstand er forbundet, skriver Obama.

Efter Obamas besøg i London tager han til Tyskland for at mødes med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og andre EU-ledere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.