Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama sætter rekord: Aldrig har en amerikansk præsident benådet så mange

Der er tradition for, at amerikanske præsidenter benåder og forkorter straffe for borgere, kort inden de forlader Det Hvide Hus. Privilegiet blev egentlig indført for at give præsidenten ret til at »vise storsind«.

Arkivfoto: Barack Obama har i alt benådet 1.385 personer.
Arkivfoto: Barack Obama har i alt benådet 1.385 personer.

Det er blevet reglen snarere end undtagelsen, at en afgående præsident benytter sig af sin ret til at benåde og afkorte straffen for borgere få dage, inden han forlader embedet.

En ret, som Barack Obama benyttede sig af i nat dansk tid, og som han har brugt mere flittigt end nogen af sine forgængere på posten.

»I nyere tid er det almindeligt, at præsidenter har benådet og afkortet straffe for et par hundrede personer over en hel præsidentperiode. Der skiller Obama sig virkelig ud,« siger Anne Mørk, der forsker i amerikanske præsidenter ved Syddansk Universitet.

I nat benådede Obama 64 personer, mens 209 fik deres straf reduceret. Dermed har Obama ifølge Det Hvide Hus’ hjemmeside under sin præsidenttid reduceret straffen i sammenlagt 1.385 tilfælde. Heraf er 504 tilfælde, hvor en borger egentlig er blevet idømt livstid, og 212 er rene benådninger, dvs. tilfælde, hvor en person helt fritages for sin straf.

Med til den statistik hører ifølge BBC, at Obama i løbet af sin tid i Det Hvide Hus er blevet beskyldt for at gå målrettet efter whistleblowers. Rekordmange whistleblowers er således blevet retsforfulgt under Obama-administrationen end under tidligere præsidenter, skriver mediet.

Benådninger er blevet en tradition

Præsidentens ret til at benåde borgere er en ældgammel tradition, der er nedskrevet i den amerikanske forfatning.

Oprindeligt indførte man den mulighed, fordi man mente, at præsidenter skal have lov til at benåde folk i særlige sager, hvor det var i nationens interesse, at man kunne »vise storsind« over for nogle mennesker, fortæller Anne Mørk.

Og det er et privilegium, som det er blevet kutyme for afgående amerikanske præsidenter at benytte sig af. Det fortæller Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikansk politik ved Syddansk Universitet.

»Det er nærmest standard, at præsidenter bruger den mulighed, før de træder af. Det er blevet en politisk tradition,« konstaterer han.

Muligheden har man som præsident under hele sit embede, men alligevel foregår det oftest i dagene inden, nøglerne til præsidentboligen skal gives videre.

»Det er blevet det sidste, en præsident gør, fordi man så undgår kontroverser – du har ikke mere at tabe som præsident på det tidspunkt, og samtidig kan man på den måde få nogle kontroversielle sager ud af verden,« siger Anne Mørk.

Manning bad Obama om benådning i 2013

Det mest iøjenfaldende navn på den liste, som Obama i nat offentliggjorde, er den amerikanske soldat Chelsea Manning. Manning havde egentlig udsigt til at sidde fængslet frem til 2045, men bliver nu i stedet løsladt i maj i år.

Dermed lytter Obama til det ønske om benådning, som Manning fremsendte til Obama allerede i 2013.

Chelsea Mannings læk af dokumenter om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak har splittet amerikanerne fra begyndelsen. I nogens øjne – særligt blandt republikanere - er hun en whistleblower, der har givet offentligheden et indblik i USA's statshemmeligheder, mens andre betragter hendes som en forræder, der har kompromitteret amerikanske udsendinges sikkerhed.

Chelsea Manning har to gange i løbet af sin afsoning forsøgt at begå selvmord, og hendes afsoningsforhold er flere gange blevet kritiseret, blandt andet fordi, hun sidder i et militærfængsel for mænd. Chelsea Manning er født som mand med navnet Bradley, men skiftede navn og køn umiddelbart efter sin dom.

Kostede Fords benådning af Nixon ham genvalg?

Chelsea Manning er langt fra den første straffede person med en kontroversiel sag, der bliver benådet af en afgående præsident. Gennem tiden har flere benådninger overrasket og rystet amerikanerne.

Både Anne Mørk og Niels Bjerre-Poulsen fremhæver Gerald Fords benådning af den tidligere amerikanske præsident Richard Nixon. Nixon blev benådet for de ulovligheder, han måtte have begået i forbindelse med  Watergate-skandalen. Det betød, at Nixon slap for tiltale i sagen, og det var en beslutning, der vendte mange amerikaneres velvilje over for Ford til mistro, og som ifølge Anne Mørk spillede en afgørende rolle for, at Ford ikke blev genvalgt i 1977.

Også Bill Clinton havde i forbindelse med sit farvel til Det Hvide Hus en del kontroversielle benådninger, blandt andet af forretningsmanden Marc Rich.

Rich var dengang på flugt fra det amerikanske justitsministerium og levede i eksil i Schweiz, fordi han var tiltalt for omfattende skatteunddragelse. På sin sidste dag i præsidenembedet valgte Bill Clinton at benåde Rich, der dengang var gift med Denise Eisenberg Rich, en af Det Demokratiske Partis største økonomiske støtter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.