Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama presser Erdogan: Tyrkiet er på vej ned ad farlig vej

Tyrkiets tilgang til pressefrihed og krigen i Syrien vækker bekymring hos USA's præsident, Barack Obama.

Washington: Når snakken falder på Tyrkiets forhold til pressefrihed og landets måde at gribe krigen i Syrien an på, får det panderynkerne frem hos den amerikanske præsident, Barack Obama.

Det lagde Obama ikke skjul på, da han ved en pressekonference i forbindelse med afslutningen på atomtopmødet i Washington blev spurgt til, hvorvidt han anser Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, for en autoritær skikkelse.

- Det er ingen hemmelighed, at der er nogle tendenser i Tyrkiet, som jeg er urolig over. Jeg mener, at tilgangen, der er over for pressen, kan lede Tyrkiet ned ad en vej, som kan vise sig meget foruroligende, siger Obama ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident siger samtidig, at han også har udtrykt sin bekymring "direkte" til Erdogan. Ifølge Reuters opfordrede Obama sin tyrkiske kollega til ikke at forfølge en strategi om at undertrykke og lukke ned for demokratisk debat i Tyrkiet.

De to præsidenter mødtes til en snak i Det Hvide Hus torsdag væk fra kameraernes søgelys. Erdogan er i USA for at deltage i atomtopmødet, hvor et halvt hundrede af verdens stats- og regeringschefer har diskuteret atomtruslen.

Ifølge AFP handler den amerikanske bekymring i forhold til situationen i Syrien om, at Tyrkiet ved flere tilfælde har bekriget kurdiske militante, der ellers af USA anses som et af de vigtigste led i kampen mod Islamisk Stat i Syrien.

Det er dog ikke kun kritik, der bliver rettet fra Obama til Tyrkiet. Præsidenten understreger på pressemødet, at samarbejdet med Tyrkiet har været essentielt for at løse en række internationale konflikter, selv om de to lande ikke altid er enige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.