Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama om Clintons e-mail-sag: Staten var aldrig i fare

Clinton har fået hård kritik for at have brugt sin private mailkonto i sit arbejde som udenrigsminister.

Hillary Clinton bragte ikke USAs sikkerhed i fare, da hun som udenrigsminister brugte en privat e-mailserver i forbindelse med sit arbejde, fastslår præsident Obama.
Hillary Clinton bragte ikke USAs sikkerhed i fare, da hun som udenrigsminister brugte en privat e-mailserver i forbindelse med sit arbejde, fastslår præsident Obama.

Washington: Den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton bragte aldrig den nationale sikkerhed i fare, da hun som USA's udenrigsminister brugte en privat e-mailserver i forbindelse med arbejdet som minister.

Det fastslår præsident Barack Obama søndag i et interview med Fox News.

- Jeg mener, det er vigtigt at se denne sag i et større perspektiv. Vi taler om en person, der har tjent sit land i fire år som udenrigsminister og som udførte et fremragende arbejde, siger præsidenten.

Clinton, der arbejdede i Obamas regering fra 2009 til 2013, forsikrer, at hendes håndtering af e-mails ikke brød nogen regler, og at en igangværende efterforskning vil understrege netop det faktum.

Efterforskningen gennemføres af det amerikanske forbundspoliti, FBI, med bistand fra det amerikanske justitsministerium. At et ministerium under demokraten Obama involveres i sagen er imidlertid helt uproblematisk, forsikrer præsidenten.

- Jeg garanterer, at der ikke er nogen politisk indflydelse i nogen efterforskning gennemført af justitsministeriet eller af FBI - ikke bare i denne sag, men i enhver sag, siger Obama.

Det amerikanske udenrigsministerium oplyste tidligere på måneden, at man efter anmodning fra FBI havde droppet en intern undersøgelse af, hvorvidt håndtering af fortrolig information blev håndteret korrekt under Clintons ledelse.

I forbindelse med den igangværende valgkamp om at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat har flere politikere henvist til netop e-mail-sagen som et argument for, at Clinton ikke egner sig til at blive præsident.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.