Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama om bremset immigrationsplan: »Hjerteskærende«

Et tilbageslag for systemet og millioner af indvandrere, siger Barack Obama efter lammelse i USAs højesteret.

Barack Obama udtaler sig til den samlede presse om Højesterets blokade af hans immigrationsplan.
Barack Obama udtaler sig til den samlede presse om Højesterets blokade af hans immigrationsplan.

Washington. USA's højesteret blokerer for præsident Barack Obamas plan om at undlade at udvise og give opholdstilladelse til millioner af indvandrere, som i dag opholder sig ulovligt i USA.

- Det er et tilbageslag for immigrationssystemet. Det bringer os længere væk fra det land, vi stræber efter at være, siger Obama i en udtalelse torsdag aften og minder om, at USA er et land grundlagt af indvandrere.

Domstolen er i undertal med kun otte dommere, efter at dommer Antonin Scalia døde i februar. Senatet, hvor Republikanerne har flertallet, har hidtil blokeret for udnævnelsen af en ny dommer, som Obama har udpeget.

Torsdag manglede den dommer, der skulle være tungen på vægtskålen, da fire dommere var for og de fire andre var imod Obamas forsøg på at ændre loven om indvandring.

Stemmeligheden betyder, at en underordnet domstols beslutning om at blokere for Obamas lovændring fortsat er gældende.

I og med at Kongressen ikke kunne nå til enighed om en immigrationsplan, udsendte præsidenten et direktiv, som ville have forhindret udvisning af indvandrere, hvis børn er født i USA.

- Det ville have gjort vores immigrationssystem mere retfærdigt og smartere, siger præsidenten i sin udtalelse torsdag.

Han betegner det som "hjerteskærende" for de millioner af indvandrere, som har boet i USA i årevis.

- Det ville have givet folk lov til at studere, arbejde og betale deres skat her i landet, påpeger Obama, der betegner sin egen plan som "sund fornuft".

Drøftelserne blandt højesteretsdommerne gik blandt andet på, om præsidentens direktiv kræver godkendelse i Kongressen, og om programmerne i direktivet er lovlige.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.