Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama mødes med de pårørende efter terroraktionen i Florida

Terror: Berørt præsident taler ved et mindesmærke efter massakren på 49 personer.

Den amerikanske præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden lægger blomster for ofrene af skyderiet på natklubben Pulse.
Den amerikanske præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden lægger blomster for ofrene af skyderiet på natklubben Pulse.

WASHINGTON: Tro ikke at en præsident bliver vant til det. Mindst 20 gange er præsident Barack Obama nu rykket ud for at besøge steder med masseskyderier og trøste de pårørende med personlige bemærkninger, omfavnelse og taler.

Og det var en dybt berørt Obama, der for få timer siden sammen med sin vicepræsident, Joe Biden, ankom til Orlando i Florida for at tale til de pårørende til de 49 dræbte og 53 sårede efter det blodige terroranslag begået af den 29-årige Omar Mateen, som likviderede folk på et homoseksuelt diskotek med en latter og råb om, at han havde svoret sin støtte til terrorgruppen Islamisk Stat.

»De pårørendes sorg er uden for fatteevne. Vores hjerter er knust også,« sagde Obama efter mødet med de sørgende, som han var sammen med i to timer og lagde en buket med hvide blomster ved et oprettet »mindesmærke« i nærheden af diskotek »Pulse«, hvor terrorhandlingen fandt sted.

Våbendiskussion

Kongressen er ved at diskutere en begrænsing af den amerikanske våbenlov, der måske vil forbyde folk, der er på FBIs liste over personer, der er på en overvågningsliste, i at købe våben.

»De, der forsvarer den lette adgang til våben, skulle møde disse familie«, sagde Obama, og tilføjede, at det er på tide at gennemføre restriktionerne, som måske kunne have forhindret tragedien.

Den her terroraktion er en af de værste med håndvåben i USAs historie ved siden af massakren på Sandy Hook skolen i Newton i 2012, hvor det gik ud over børn. Og ifølge The New York Times var det en af præsidentens sværeste opgaver, selv om alle den slags møder med skæbner er svært for ethvert menneske, som det udtrykkes.

Obama og Biden mødtes først med de pårørende, inden de kørte til mindesmærket for at lægge 49 hvide roser - en for hver, der omkom.

»For fire dage siden blev det her samfund rystet af et ondt og hadefuldt angreb. I dag bliver vi mindet om det, der er godt - at der er sammenhold, empati, værdighed og mest af alt kærlighed. Det er det Orlando, vi har set de seneste dage, og det er det Amerika, vi har set.« sagde Obama.

Kampen mod terror

Han gjorde ingen hemmelighed ud af, at det havde berørt ham dybt at mødes med de pårørende.

»Gennem deres smerte og tårer har de fortalt os om den kærlighed, som deres kære havde givet videre i deres liv. De talte om deres sønner og deres døtre. Så mange mennesker i deres 20er og deres 30ere. En ung kvinde var bare 18 år gammel. En anden fortalte mig, at hendes datter var en glad pige med så mange drømme,« sagde Obama, som også talte om moderen, som gav sit liv for sin søn.

»Disse familier kunne være vores egne familie. Og i virkeligheden er de vores familiemedlemmer. De er medlemmer af den amerikanske familie. Vi står sammen med jer. Vi er her for jer. Og vi vil huske de mennesker, I elskede så dybt,« sagde præsidenten.

Men Obama understregede også, at kampen mod terror fortsætter, hvad enten det drejer sig om Islamisk Stat eller Al Qaeda eller andre, og han lovede at ødelægge dem.

»Men vi må heller ikke glemme, at både terroraktionen i Orlando og den i San Bernardino blev begået af amerikanske statsborgere,«, sagde Obama, som sagde, at uanset om det var Orlando, San Bernardino eller Sandy Hook eller et af de utallige andre steder, så kan det godt være, at motiverne er forskellige. Men metoden er den sammen. Svære militærvåben. Og han roste Kongressen for at være igang med at vedtage en stramning.

Angreb på det homoseksuelle miljø

Obama understregede, at angrebet både var et terrorangreb, men også et angreb på det homoseksuelle miljø. »Stedet, det foregik på, var et fristed for de homoseksulle, som blev angrebet på den værst tænkelige måde.«

Samtidig med at Obama talte, blev præsidenten angrebet fra uventet hold, da den republikanske senator, John McCain, på et valgmøde sagde, at Obama var skyld i terroraktionen, fordi han havde trukket de amerikanske styrker ud af Irak for tidligt. Han trak senere sit angreb tilbage og sagde, at det ikke var Obama personligt, han mente, men blev stærkt kritiseret, også fordi den irakiske regering faktisk bad de amerikanske styrker om at rejse. Obama forsøgte ifølge hans talsmænd, at få en del af de amerikanske soldater til at blive tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.