Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama kritiserer og kræver større Nato-bidrag fra EU

På det kommende Nato-topmøde i Polen vil Barack Obama kræve, at alle medlemmer bidrager, som forventet.

Europa tager for let på sikkerheden, mener den amerikanske præsident, som mandag taler i den tyske by Hannover under et besøg i Tyskland.

Barack Obama vil på sommerens topmøde i Nato kræve, at alle medlemslande bidrager fuldt ud til den vestlige forsvarsalliance.

I årevis har mange europæiske lande ligget under Nato-mål om at bruge to procent af BNP på forsvaret. USA, derimod, har ligget betydeligt over det mål.

De seneste år er der imidlertid - blandt andet foranlediget af Ruslands fremmarch i Ukraine - sket en betydelig stigning af forsvarsbudgetterne i Østeuropa.

Obama advarer i sin tale også mod splittelse i Europa, for verden og USA har ifølge præsidenten brug for, at Europa står sammen.

- Vi ser en stigende intolerance i politikken, og de højeste stemmer får størst opmærksomhed, siger Barack Obama.

Præsidenten advarer mod en "os og dem"- mentalitet, så man peger fingre ad dem, som tænker eller "beder på en anden måde" end en selv.

Ordene falder i en tid, hvor EU-landene holder vejret i spænding, før briterne 23. juni ved en folkeafstemning tager stilling til, om de skal forblive medlemmer af EU.

Står det til den amerikanske præsident, skal de stemme for EU.

Det samlede EU med sine 28 europæiske lande er, siger Obama i sin tale, "en af de største, politiske bedrifter i nyere tid".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.