Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama kalder attentat terror og beordrer flaget på halv

Den amerikanske præsident slår fast, at blodig massakre på natklub i Florida var terror og en hadforbrydelse.

- Selv om vi fortsat er i efterforskningens indledende fase, så ved vi nok til at sige, at dette var en terrorhandling og en hadforbrydelse, siger Barack Obama i en tale efter et skudattentat i Florida søndag. Scanpix/Yuri Gripas
- Selv om vi fortsat er i efterforskningens indledende fase, så ved vi nok til at sige, at dette var en terrorhandling og en hadforbrydelse, siger Barack Obama i en tale efter et skudattentat i Florida søndag. Scanpix/Yuri Gripas

Orlando. Den amerikanske præsident beordrer, at man i Det Hvide Hus og ved alle officielle bygninger flager på halv stang efter en massakre på en natklub i Florida søndag.

- Selv om vi fortsat er i efterforskningens indledende fase, så ved vi nok til at sige, at dette var en terrorhandling og en hadforbrydelse, siger Barack Obama i en tale efter attentatet.

Præsidenten udtrykker desuden forfærdelse over angrebet. Han opfordrer til at bede for de mange ofre og deres familier.

Han siger, at amerikanerne ikke må overgive sig til frygten. Angrebet må ikke skabe splid i befolkningen.

- I stedet står vi som amerikanere sammen om at beskytte vort folk og forsvare vor nation, siger Barack Obama.

Mindst 50 gæster på stedet blev dræbt. Mange sårede er indlagt.

- I dag sørger vi som amerikanere over de brutale drab, denne forfærdelige massakre på mange uskyldige mennesker, siger Obama.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, blev første gang i 2013 opmærksom på den formodede gerningsmand bag massakren på en Florida-natklub.

Det oplyser FBI søndag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters. Politiet fortæller desuden, at politiagenter tidligere har interviewet den formodede attentatmand, Omar Mateen.

Guvernøren i Florida fortæller, at han har bedt hele USA om at holde et øjebliks stilhed klokken 18 lokal tid - midnat dansk tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.