Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama: Jeg tager ansvaret for aktionen

Den amerikanske præsident påtager sig ansvaret for, at to gidsler hos al-Qaeda blev dræbt under amerikansk droneangreb.

Præsident Barack Obama på dagens pressemøde i Det Hvide Hus.
Præsident Barack Obama på dagens pressemøde i Det Hvide Hus.

USA: USAs præsident, Barak Obama, udtrykte torsdag sorg over, at to gidsler i januar blev dræbt under et amerikansk droneangreb mod det, man troede kun var et tilholdssted for al-Qaeda-ledere.

Ulykkeligvis blev den amerikanske læge Warren Weinstein og den italienske nødhjælpsarbejder Giovani Lo Porto holdt fanget i huset.

Under angrebet, der var rettet mod en bebyggelse i det lovløse grænseområde mellem Afghanistan og Pakistan, blev også to amerikanskfødte al-Qaeda-ledere dræbt. Det drejer sig ifølge efterretningsrapporter om Adam Gadahn og Ahmed Farouq.

Oplysninger om det fatale amerikanske droneangreb var i det forgangne døgn begyndt at sive, hvorefter Det Hvide Hus besluttede at lægge alle kort på bordet og lade præsidenten indkalde til et pressemøde.

Her erklærede Obama blandt andet, at han som præsident og øverstkommanderende for de væbnede styrker påtager sig det fulde ansvar »for vores antiterroraktioner«.

»Jeg undskylder over for familierne, og de fortjener at kende sandheden,« sagde præsidenten, der oplyste, at alle informationer om aktionen bliver gjort tilgængelige.

Obama har personligt kondoleret familien til den dræbte amerikanske statsborger og har via den italienske præsident, Matteo Renzi, også kondoleret den dræbte italieners familie.

»Jeg beklager på det dybeste, det, der er sket,« lød det ifølge Reuters fra Barack Obama.

Warren Weinstein blev kidnappet i 2011 i Pakistan og Giovani Lo Porto forsvandt i Pakistan i 2012.

Al-Qaeda har siden forlangt dem udvekslet med medlemmer af terrororganisationen i amerikansk fangenskab.

Ifølge avisen Wall Street Journal er det første gang, at gidsler bliver dræbt af et amerikansk droneangreb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.